220 / 645
2 0 6
Charles Christensen
bach nogle Forslag til Vinduer fra 1737 til Christians
borg (Fig. 97). Le Clerc udførte Stenhuggerarbejdet til
Vinduerne, men paa en af Vinduestegningerne er sk itse
ret et rent usymmetrisk Rokokoornament, og paa Teg
ningen er paaskrevet en Approbation, der tydeligt kun
gælder for Dekorationsfeltet over Vinduet. Dette er ret
skematisk angivet, som var Vinduet tegnet af een Haand
og Dekorationen af en anden. Antagelig er Ornamentet
udført af Le Clerc, der selv var en stor Tegner. (Han be
nyttede ogsaa en ren Rokokodekoration paa sin Tegning
af S lo ttet). Selve Vinduestegningernes Hovedform er
antagelig udkastet (som det kaldes i det m ilitære Tegne
sprog) af Oberst E. D. Hausser, der maa have staaet ret
fjernt over for Rokokoornamenter. Der er naturligvis
den Mulighed, at Thurah eller Eigtved, der i 1736 blev
ansat ved Slottet for at lede den indre Udsmykning, kan
have indtegnet denne tidlige Rokokodekoration paa V in
duestegningerne. At det skulde have været Thurah (han
har senere faaet tilsat „h“et til sit Navn ), vil jeg mene
er udelukket. Først ca. 20 Aar efter 1736, giver han sig
paa sit eget Hus og andre Steder over til den da allerede
forældede Rokokostilart. Om Eigtved har lanceret den
nye Stil, kan ikke afgøres med faa Ord. Man har en
Tegning fra hans Haand med hans Navn under fra 1740.
Paa den er angivet Forslag til nogle Værelsers Lofts
dekorationer ved Christiansborg. Hjørneornamenterne er
her vist helt symmetriske efter god gammel Baroksmag,
som havde fornyet sig i den saakaldte style Régence.
Lofterne er gengivet i Bogen om Eigtved af Munthe af
Morgenstjerne, S. 43. Ved 1750 kan Eigtved tegne Ro
kokodekorationer, saa de svulmer i skøn Usymmetri.
Man kan, mener jeg, ligeledes diskutere Faderskabet
til det saa afholdte Rækværksmotiv med de ovale Gen-
nembrydninger, der sejrede over det gamle Balusterræk-