Previous Page  218 / 645 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 218 / 645 Next Page
Page Background

2 0 4

Charles Christensen

Dekorationer i Sten. D isse Dele er nu borte, og paa At-

tikaen er indhugget „Kongelig Fød selsstiftelse“. Gesim­

sen er helt fornyet efter 1922; de gam le Sten er indsat i

Gaarden ved Hegnsmuren til Frederikshospitalet.

Thurah omtaler selv sit Byggearbejde og fortæller ret

kort, at Facaden til Gaden er af Sandsten, og der er

poleret norsk Marmor omkring Vinduer og ved Porten,

„som foraarsager et herligt Siun og An seelse“. Mar­

moret er nu blevet helt sort, men det har vel i lang Tid

virket som lyse Indfatninger mod den gulgraa Sandsten,

der i Byluften er blevet sort som Marmoret. Sokkelste­

nen er bornholmsk Sandsten fra Nexø; denne Stenart blev

først alm indelig benyttet fra Thurahs Tid til et Stykke

ned i næste Aarhundrede, indtil Havet brød ind og øde­

lagde Stenbrudene. Først i dette Aarhundrede er det

kommet i Drift igen. Over de tre Vinduer i Hovedetagen

findes smukke Rokokoornamenter. Thurah har her bøjet

sig for den Stilart, som var groet frem — særligt ved

Eigtved — medens Thurah havde sine Arbejdsaar. Ud­

dannet, som Thurah var i Barokkens symmetriske Or­

namentik, tager han nu selv den „moderne“ usymmetri­

ske Dekorationsstil i Brug ved sit eget Hus. Man kan

rejse det Spørgsmaal, hvorfor man begyndte at frem stille

de usymmetriske Ornamenter — Indramninger om Væg­

malerier o. s. v. Svaret er jo ikke let at give, for Kunst­

nernes Arbejdsmaader og Aarsagerne til deres Inspira­

tion skjuler sig i den Taage, der gerne omgiver de store

Talenter og Nyskabere i Kunstens Verden. Jeg vil for­

mode, at man er kommet til Kravet om Ornamentets

Usymmetri fra de ornamentale Personfrem stillinger og

deres Bevægelser, sam t det Væld af særlige Genstande,

man efterhaanden benyttede i Dekorationskunsten. Ved

Usymmetrien frembragte man ligesom Naturens fri

Mangfoldighed, der virkede som en kunstnerisk bevidst

Modsætning til de mange strænge Delingslin ier og Fir