216 / 645
2 0 2
Charles Christensen
mark.11) Værkets III Del skulde om fatte Arkitektur i
København efter 1746, specielt „Frederiksstaden“, men
Døden hindrede Thurah i at realisere denne Plan.
Thurahs Hus har de lovbefalede Gesimser og Stok
værksinddelinger, som var fastlagt for Frederiksstaden.
Over den ret lave Stueetages Vinduer er en Gesims. Der
over en meget høj 1. Sals Etage, og Vinduerne her er
særligt udformet. En stor Hovedgesims afslutter Facade
muren. Det er ved de lodrette Delingslinier, at Thurah
viser os sine store arkitektoniske Skaberevner, og ved
at Midtervinduets Virkning i Facaden forstærkes med et
særligt Risalitfag, der er kvaderdelt med vandrette Fu
ger, dannes her en udtalt lodret Facadestigning. Det er,
som han med dette Hus skaber en fast A fslutning paa
den lange Gadeflugt, fordi der til højre for Bygningen
aldrig vilde komme nogen Fortsættelse i Gaderækken.
Her ligger Frederikshospitalets store syd-østre Pavillon
fra 1757, som Thurah havde opført efter Eigtveds Død
i nogen Afstand fra Palæet.
I det samme Aar, Thurah fejste sin egen Bygning, fik
han Kongens T illadelse til at laane Bygningsmaterialer
fra Marmorkirken og Hospitalet, der skulde benyttes
ved Opførelsen af Huset. Han benyttede desværre denne
kongelige Naade vel rigeligt, for ved Afregningen efter
hans Død var der Smalhans i Boet.12)
At Thurahs Palæ var tænkt som Bolig for Folk af
Bang og Stand, kan man se af hans Tegning, for der er
paa Midten over Gesimsen vist en stor Sandstens Deko
rations-Gruppe med Figurer, der mellem sig havde et
Felt, der antagelig var tænkt som Plade for et adeligt
Vaaben. Over Gesimsen er desuden vist Vaser og store
11) Findes paa det kgl. Bibliotek. Bygningens Facade gengivet i
W eilbach: Lauritz Thura, S. 161. Bygningens nuværende Udseende
ses paa Fotografiet foran denne Artikel.
12
) Se Fr. W eilbach: Lauritz Thura, S. 166.