227 / 645
F ødselsstiftelsen i Amaliegade
2 1 3
bygning og Fornyelse. Angsten for de omfattende Bar-
selfeberepidemier og anden Reformtrang kom Stiftelsens
Bygninger til gode. Livet og Arbejdet i de gamle Bygnin
ger er udførligt behandlet af E. Ingerslev i Bogen: Den
kgl. Fødsels- og P lejestiftelse 1800— 1849 fra 1915, samt:
Mathias Saxtorph og hans Samtid, der udkom i 1913.
Mellembygningen (gi. Matr. Nr. 332), der ligger mel
lem Nr. 23 og 25, er opført som P lejestiftelse; oprindelig
med enkelte Beboelsesrum for Stiftelsens Funktionærer.
Disse blev efter Købet af Ejendommen Nr. 23 flyttet her
til. I 1845 fik Mellembygningen tilføjet en smal Gang-
Fløj i Gaarden op til Thurahs Hus. Ved denne Lejlighed
er Thurahs Sidefløj undergaaet en Del Forandringer.
Smaarummene og Gangene nedlægges, og der blev Ad
gang til nye store Sygestuer fra den tilbyggede Sidegang
i Mellembygningen. Paa samme Tid er den store Hoved
trappe fra 1783 og den smukke Indgang paa Midten af
Mellembygningen antagelig nedtaget. De gamle Tegnin
ger viser alle disse svundne Herligheder, og det kan ikke
skjules, at det nu noget ubetydeligt virkende Mellemhus
udvendigt savner sit Centrumsparti — Indgangsdøren — ,
der sammen med den øvre Attika og Mæanderfrisen saa
afgørende leder Tanken hen paa Harsdorffs Tegning til
Petersens Jom frukloster.18) Det menes, at Harsdorffs
Medarbejder J. B. Guione i 1783 har opført Bygningen,
men jeg antager, at Harsdorff er den egentlige kunstne
riske Fader til Huset. Om han har givet Guione en
Skitse, eller den yngre Arkitekt har lært saa meget af
sin Mester, at han har benyttet alle de store Virkemidler
fra Harsdorffs Facade til Jomfruklosteret, kan ikke af
gøres; Guione genopførte Klosterbygningen efter Bran
den i 1795. Han var Tegnemester ved Kunstakademiet
og havde en Stilling som Fuldmægtig hos Stadsbygme
18) Denne Tegning gengivet hos Weilbach i Værket om Hars
dorff, Side 36.