228 / 645
214
Charles Christensen
steren. I 1788 var han en kort Tid konstitueret i Em
bedet som Stadsbygmester.
Det omtales, at der ved P lejestiftelsen i underste Etage
skal have været en Aabning, der var beregnet til at ned
lægge Spædbørn, ubeset af Natvægterne, for at modar
bejde Barnedrab. Det har ikke været muligt at paavise
denne Aabning i den nuværende Bygning; hele underste
Del af Bygningen er undergaaet ret store Forandringer
ved Varmeværkets Anbringelse.
Kun faa Rum i Mellembygningen har Udstyr fra Op
førelsestiden. Ved de Tider burde Vinduesvæggen være
helt dækket med Træpanel, og Sidevæggene fik Træpanel
paa den underste Del, fra Gulv til Højde med Underkant
af Vinduerne. Paa Overvæggen var udspændt Lærred
(som Brandvæsenet nu bekriger for Brandfarens Skyld).
Denne Byggemaade blev benyttet op til Midten af det
19de Aarhundrede. Det havde den Fordel, at man fik lu
ne Rum, og man kunde benytte B indingsværkskonstruk
tioner til Skillerum med Murværk mellem Stolperne.
Denne Konstruktion har man nu mange Vanskeligheder
med. Naar Lærredet fjernes fra Væggene, ser man Rev
nerne mellem Mur og Træ, og naar desuden Grunden gi
ver sig, som saa mange Steder i Amaliegade-Kvarteret,
bliver Skaden stor. De ældre Huse er paa den gamle
Søbund overalt bygget paa nedrammede Pæle, som raad-
ner, naar de ikke altid er omgivet af Vand. Der maa da
foretages store Understøbninger med Beton eller andet
stærkt Byggemateriale. Amaliegade 23— 25 har de sam
me Vanskeligheder, og mange Revner og Skævheder er
kommet herfra. Ved Bygningerne kan man iagttage de
varierende Smagsretninger paa Træværkets Former og
Konstruktioner i de ca. 50 Aar i det 18de Aarhundredes
Slutning, da man saa ofte skiftede Idealer. F. Eks. har
Thurahs Hus overfalsede Vinduesrammer. Rammen lig
ger noget frem for Karmen og gaar med en lille Fals ind