234 / 645
220
Troels G. Jørgensen
efter 1829, da Christiansborg var genopbygget, i Salen
i dette Slots søndre Fløj, men Tronstolen havde sin Plads
i Retssalen under alle Retsmøder. Kongens T ilstede-
komst paa Aabningsdagen, ledsaget af fornemme Mænd
som ekstraordinære Assessorer, var foregaaet med Pomp
og Pragt, og i Forvejen havde ridende Herolder paa Ga
derne forkyndt Regivenheden og dermed redet Herre
dagen ind.
Dette faldt altsaa nu bort. Tronstol og Forhøjning
fjernedes, og Dommerbordene blev gjort sammenhæn
gende. Endnu da Retten efter Ophold paa Amalienborg
i 1854— 64 og paa Christiansborg i 1864— 84 havde faaet
et Hjemsted i Kong Georgs Palæ i Bredgade, der blev ret
langvarigt, nem lig fra 1884 til 1919, stod en Buste af
Christian IX paa en Søjle bag Ju stitiariu s’ Plads, men
ved Indflytningen paa Christiansborg bortfaldt denne
Mindelse om Statsoverhovedet. Den nuværende Retssal
mangler overhovedet enhver symbolsk Hentydning saa-
vel til Rigshelheden som til Retsvæsenet. I sidstnævnte
Henseende var der alene nogle Vægtornamenter af faa
Centimeters Størrelse, der var anbragt paa to Ampler
bag Præsidentens Plads, men disse forsvandt i Forbin
delse med den Hævning af Dommerbordet, der fandt
Sted i 1937. Tilbage efter Grundloven blev foruden Uni
formsfrakkerne, der nu blev blaa, kun de røde Kapper
for Assessorer og øvrigt Personale og saa naturligvis
Rettens Hjemsted paa et kongeligt Slot. Den konstitu
tionelle Konge overværede ikke nogen Retsforhandling.
Paa denne nøgterne og helt og holdent til Arbejdet
viede Tilværelse udgjorde Rettens 250 Aars Jubilæum
den 14. Februar 1911 en festlig Afbrydelse. Da Højeste
rets Medlemmer iført Fløjlskapperne havde placeret sig
i Universitetets Festsal foran Kong Frederik VIII med
Ministrene for at foretage et Overblik og Tilbageblik over
Retten og dens Betydning i Fortid og Nutid, skabtes der