237 / 645
Højesterets Jubilæum 1911
223
sætte om Højesteret eller snarere mod Højesteret, Ud
talelser, der tog Tilknytning til Dommen om Christen
Berg i Holstebrosagen af 11. Januar 1886, og som var
den heftig ste Anklage mod Rettens Flertals Holdning
under Provisorietiden, kunde nogen Anerkendelse end
sige Hyldest til Retten sikkert ikke være ventet i denne
Periode.
Det var iøvrigt ikke første Gang, Rettens Afgørelser
i politisk betonede Spørgsmaal kom i Modstrid med
Anskuelserne indenfor betydelige Dele af Landets Be
folkning. I Rigsretssagen af 1856 mod Medlemmerne af
Ministeriet A. S. Ørsted var Bølgerne gaaet højt mod de
8
Højesteretsassessorer, der dengang udgjorde Rigsret
tens Halvdel, og hvis Votum man tilskrev den frifin -
dende Afgørelse, skønt dette kun var rigtigt for F inans
m inisterens og de to militære Ministres, Sponnecks, Han
sens og B illes Vedkommende, medens den samlede Ret
i alt væsentligt var enig for de 4 andres Vedkommende.
Det nationalliberale Rigsretsmedlem Professor H. N.
Clausen skriver endnu i sine Erindringer (1877) S. 438:
„... endtes Sagen omsider ved de anklagedes fulde Fri
findelse ifølge de otte Højesteretsassessorers samstem
mende Votum. Det var et uhyggeligt Indtryk, jeg modtog
fra Thernis’ Tempel.“ Hvis ikke Ordet „fulde“ skal for-
staas om Antallet og altsaa sættes i Modsætning til
„nogle af de anklagede“, og det vilde næppe være loyal
Sprogbrug (T iltalen var rettet paa Højforræderistraf og
Erstatning, altsaa noget, der let kunde tænkes modereret
ved Dommen) maa Forklaringen være, at Professoren i
T ilslutning til den Agitation mod Assessorerne, der
straks blev sat i Gang, totalt har glemt Voteringens
Forløb. Naar Clausen sammesteds skriver, at han sent
faldt i Søvn efter den anstrengende Dag i Retten, er det
derimod naturligt, at han har bevaret Erindringen der
om. Voteringen, der begyndte den 27. Februar Kl. 9 For