241 / 645
Højesterets Jubilæum 1911
2 2 7
danne en brugbar og forstandig Rettesnor for Borgernes
Handlinger, hvorimod Videnskabens Opgave først og
fremmest er at udfinde og frem stille Retsreglerne i sy
stematisk Sammenhæng og overskuelig Form.
Denne Forskel i den umiddelbare Opgave og i den
deraf betingede Arbejdsmetode skaber Mulighed for, at
Videnskab og Praksis kan supplere og korrigere h inan
den.
Fremdeles kommer en Modsætning frem paa det
Punkt, at Videnskabens Tendens er nyskabende, den
efterprøver Gang paa Gang sine Resultater, medens
Praksis maa være opretholdende og traditionsbunden
ifølge dens Formaal at opretholde en tillidvækkende
Konsekvens i Retsanvendelsen. Ogsaa her kan der være
en gavnlig gensidig Paavirkning.
Idet Taleren derefter gik over til at betragte Betyd
ningen af Højesterets Afgørelser i dette Vekselspil, ud
talte han, at „enhver, der har et noget dybere Kendskab
til dansk Ret og dens Udvikling, vil være paa det rene
med, at denne Indflydelse har været af den største Be
tydning, paa mange Omraader afgørende. Hvor vi ven
der os hen i Retssystemet, vil vi for det første finde, at
Praksis har leveret talrige Sten til Teoriens Bygning.
Gennem sine mange, i Reglen af fin Retstakt og sundt
Blik for Livets Krav baarne Enkeltafgørelser har den
ofte vist Videnskaben Vej ad endnu ubanede Stier, givet
den Materialet ikke blot til Fundamenterne, men paa
adskillige Omraader saa at sige til hele Systemets Op
førelse, og samtidig virket korrigerende ved h ist at be
skære en Teoris skarpe Kanter, og her at vise Muligheden
for dens fyldigere Udfoldelse. — Men den har dernæst i
mange T ilfæ lde bragt Teorien til at kapitulere, selv hvor
denne med god Grund troede sin Stilling uindtagelig“.
Som Eksempler anførte han lempeligere Fortolkninger
af Form forskrifter om Testamenter og Underpant i Løs