244 / 645
2 3 0
Troels G. Jørgensen
Kongens Afgørelse; thi her er det Folkets Røst, del
taler
Endelig stod Niels Lassen paa Talerstolen, og et Ho
vedstadsblads Referat fremhæver det jævne og borgerlige
Indtryk af hans Ord, hvilket kan være rigtigt, forsaa-
vidt som Talen, der iøvrigt findes i Illustreret Tidende
for 19. s. M., er karakteristisk for Lassens Maade at tale
ligeud om Tingene, hvor andre maaske vilde vogte paa
at indsvøbe Tankerne i mere forsigtige Vendinger. Det
var en klog og myndig Tale fra en betydelig Repræsen
tant for det praktiske Retsliv. Han vendte sig til Rettens
Historie for at søge Svaret paa det Spørgsmaal, om Ret
ten havde gjort sig fortjent til den store Hyldest, denne
Dag havde bragt den, men forinden gjorde han nogle
alm indelige Bemærkninger for at oplyse om de Vanske
ligheder, Domstolene staar overfor, Bemærkninger han
senere vilde henvise til ved Omtalen af h istorisk betyd
n ingsfulde Afgørelser af Retten. Det var ikke en let Sag
at dømme, og navnlig var det ikke gjort med at læse i
Loven. Ofte viser Loven ikke Vej som f. Eks. i Spørgs
maal om konkrete Indiciers Kraft, og der er andre T il
fælde, hvor Loven nok kunde vejlede, men ikke gør det,
f. Eks. ved nye Fænomener som Boykotning. Hvad skal
der eksempelvis ske, naar Folketing og Landsting ikke
kan enes om en Finanslov? Herom tier Grundloven. Et
andet Eksempel var den Afgørelse, der i sidste R igsrets
sag skulde træffes, om en tidligere Konseilspræsident
burde have fattet Mistanke til en af sine Ministre. Om
det dengang betydningsfulde, men uafgjorte Spørgsmaal
om de „kongevalgte“ Landstingsmænds Opløselighed
ytrede han: „Sæt at dette Spørgsmaal forelægges Høje
steret, sæt at Argumenterne fra Lovens Ordlyd holder
hinanden Stangen, sæt at der ikke kan søges bindende
Argumenter fra Grundlovens Forhistorie. Hvad skal der
ske? Vi kan jo ikke erklære, at vi hverken ved ud eller