245 / 645
Højesterets Jubilæum 1911
2 3 1
ind. En Afgørelse skal træffes. Men hvor skal vi finde
Afgørelsesnormen? Ja, herpaa er intet andet Svar end
hos os selv. Vi maa overveje, hvad der maa anses for
den fornuftigste med Statens Tarv bedst stemmende
Ordning. Denne lægger vi da ind i Loven, thi Loven maa
jo forudsættes at ville det fornuftige. Herved hænder,
hvad man med en lille Omskrivning af Goethe kan sige:
„Was Ihr den Geist des Gesetzes heisst, das ist im Grund
der Herren eigner Geist.“. — Vore egne politiske An
skuelser bliver saaledes bestemmende for A fgørelsen“.
Hvad Rettens Historie angik, havde den ikke altid
været „lutter Solsk in“. Lassen omtalte her efter Sophus
Vedels Højesteretshistorie den uhyggelige Undersøgelse
i 1725 om Bestikkelse af Justitiarius og andre af Ret
tens Medlemmer, hvorved der dog ikke var konstateret
A fsigelse af uretfærdige Donnne, endvidere at Retten i
de første hundrede Aar ikke kunde overkomme Arbej
det, hvilket først blev afhjulpet, da Medlemmerne i 1771
blev lønnede. Han gennemgik i kortfattet Overblik de
politisk betonede Sager, hvoraf de første var mod’ Kaj
Lykke og Korfits Ulfeldt. Ved Sagen mod Griffenfeld
henviste han til, at H istorikerne Bruun og A. D. Jørgen
sen havde fremhævet det usandsynlige i, at 10 i Sam
tiden ansete Mænd med et Slag skulde forvandle sig til
Skurke, som Forholdet vilde være, om de mod bedre
Vidende eller i blind Fanatisme dømte en uskyldig til
Døden. Sagen mod Struensee bedømte han med stigende
Sikkerhed, som da han i sin Tid havde gjort den til
Genstand for Undersøgelse og fundet Afgørelsen velbe
grundet. Ret indgaaende omtalte han Kritiken af Rigs
retsdommen af 1856 og nævnede ogsaa Angrebene paa
Dommene efter 1886 i Provisorietiden. Det maatte her
huskes, at Højesterets Medlemmer var ældre Mænd, og
at Konservatismen hører den ældre Alder til. Højesteret