247 / 645
Højesterets Jubilæum 1911
233
Advokat Halkier og Højesteretssagfører Asmussen. Kon
gen udbragte en Skaal for Højesteret og udtalte bl. a.:
„Paa mange baade rolige og stormfulde Aar kan denne
høje Ret i Dag se tilbage. Mange Domme er blevet afsagt
i de Aar, som svandt, men hvor meget end disse Sager,
forinden de var afgjort, beskæftigede Sindene, saa bøjede
alle sig dog i Ærbødighed og Tillid for Højesterets A f
gørelse, thi det var her, at alle vidste, at Retfærdigheden
havde h jemm e“. Med de bedste Ønsker udtalte Kong
Frederik Haabet om, at Højesteret „ogsaa i de Dage, der
kommer, maatte staa lige saa frit og selvstændigt som
nu“. Justitiarius fik Adgang til en kort Takketale, hvori
han m indede
0111
Christian IX’s gode Sindelag overfor
Retten, om hvilken han havde Erindringer tilbage til den
Tid, da han som Kommandør for Drabanterne havde
staaet Vagt i Højesteret paa Aabningsdage. Han nævnede
med Paaskønnelse, at det ved T ilsigelse til Nytaarskuren
af Justitiarius sammen med Ministre og Tingenes For-
mænd pointeredes, at Domstolene forfatningsmæssigt
udgør den tredje Statsmagt, og udbragte et „Gud bevare
Deres Majestæter“. Han havde samme Dags Formiddag
i sin Bolig Ved Stranden ved Justitsm in isteren faaet
overrakt Storkorsordenen, saa at han paa Universitetet
kunde bære det hvide Baand. En Gestus af beslægtet Art
var det, at der under 10. s. M. var erhvervet en Resi.
(Nr. 26) for, at der fra 14. Februar 1911 at regne var
tillagt Højesteretsassessorerne, derunder de ekstraordi
nære, Rang i 2. Klasse Nr. 5 (tidligere Nr. 12). Ønske
herom var blevet ytret fra Rettens Side i Forbindelse
med, at der ved Resoi. Nr. 20 af 15. Januar 1909 skete en
Forandring i Rangen for de til Udførelse af offentlige
og beneficerede Sager antagne Højesteretssagførere, nem
lig Oprykning til 3. K lasse Nr. 9; Ønsket var dengang,
under M inisteriet Neergaard, ikke blevet realiseret. I
begge T ilfæ lde var Forholdet ved disse Oprykninger na