252 / 645
KIRKEPLADSEN OG GADERNE I
KASTELLET FREDERIKSHAVN.
Af VICTOR KROHN.
K
ært Barn har mange Navne. I vore Dage vilde vel
ingen kalde den store Plads midt i Kastellet for
andet end Kirkepladsen efterfulgt af Stedbetegnelsen,
og i Grunden burde den vel aldrig have heddet andet,
eftersom baade Kastellets ældste og dets nuværende
Kirke har ligget ved og ligger paa denne Plads, ligesom
Sandsynligheden taler stærkt for, at begge oprindelig
har haft deres Hovedindgang ud til den.1)
Sagen har vel været den, at Pladsen ikke fra første
Færd har haft et bestem t Navn, hvorfor man efter eget
Forgodtbefindende har givet den det Navn, der i det
givne Øjeblik passede bedst; thi det har ingenlunde væ
ret saaledes, at den har sk iftet Navn i visse Perioder.
Det fornemste Navn har vel nok været: „Paradeplad
sen“, skønt man vil komme til at erfare, at den indtil
langt frem i Tiden har ført en Tilværelse, der var alt
andet end parademæssig. Men der er Navne nok foruden,
og de er blevet benyttet ganske i Flæng som f. E k s.:
„Alarmpladsen“, „Mønsterpladsen“ eller blot: „Plad
sen“. Den vistnok oftest anvendte Betegnelse, der endog
opnaaede en Art Højhedsret ved at blive benyttet i Vej!) Victor Krohn: Kastelskirken og dens Menighed, S. 13 og 20.