248 / 645
2 3 4
Troels G. Jørgensen
turligvis det, at visse andre Rangspersoner forekom at
besidde en ved Fremmøde ved Hoffet generende Præfe
rence. Endnu en Novation paa dette Felt, der kom lidt
senere, men nok havde Forbindelse med Jubilæet, skyld
tes Justitsm inisteren, nem lig Ændring af den Justitiarius
tillagte Rang fra Nr. 10 til Nr. 5 indenfor 1. Klasse.
Dagen efter Festen, den 15. Februar, takkede Højeste
ret i en af sam tlige Medlemmer udfærdiget Skrivelse
Universitetets Rektor, Professor Erslev for „den stilfulde
Fest, ved hvilken Universitetet igaar fejrede Rettens
250-aarige Jubilæum. Universitetet repræsenterer den
højeste Aandsmagt her i Landet, og det behøver derfor
ikke nærmere Omtale, i hvor høj Grad Retten har maat-
tet sætte Pris paa den os fra Universitetets Side viste
store Ære“.
Dette var sidste Led i denne Jubilæumsfest, som det
maaske ogsaa kan interessere andre at faa opfrisket Min
det om, og tildels har der herved maattet tages T ilflugt
til mundtlig Tradition. Det maa haabes, at der, naar den
næste Jubilæumsdag oprinder, den 14. Februar 1961, i
og udenfor Retten maa være Betingelser tilstede for Mod
tagelsen af en ligesaa fyldig Anerkendelse fra Retsviden
skaben og den politiske Repræsentation.
Endnu maa omtales, at Jubilæet i 1911 to Aar efter,
da det store Portrætbillede af den daværende Højesterets
Medlemmer var blevet færdigt, fik sit blivende kunstne
riske Mindesmærke i Eduard Saltofts Maleri. Og 25 Aar
efter dette Tidspunkt, i 1938, naaede der ligesom en Ef
terdønning fra Jubilæet til Retten, da dette Kæmpelær
red (3.56 m X 2.83 m) kom til sit Bestemmelsessted i
Lokalerne paa Christiansborg. Det kom som en Gave fra
Højesteretsskrankens Medlemmer, og det faldt i min Lod
paa Rettens Vegne at tolke dens Glæde ved Modtagelsen
(13. Oktober 1938).
Kunstneren var kun 27 Aar i 1911, da han satte sig