254 / 645
2 4 0
Victor Krohn
opfyldt Grund, og da det som Regel var ufaglærte Sol
dater, senere Slaver, der udførte Brolægningen, vil man
kunne forstaa, at den saa hyppig maatte lægges om, og
at Gaderne i Kastellet dog til Stadighed var i en saa
miserabel Tilstand, som Tilfældet viste sig at være.4)
Allerede i 1664 blev der sluttet Kontrakt med Ruse
bl. a. om Fundamenteringen af Kastelsslottet,5) eller
„Kongens Gaard“, som Resen kalder det, medens Dr.
phil. Vilhelm Lorenzen betegner det som det kongelige
,,Hus“,G) der skulde være et T ilflugtsslot i fire Fløje
med Hjørnepavilloner, medens der i den østlige Ende af
den Plads, der skulde anlægges vinkelret paa Hoved
gaden, var projekteret Anlæget af en Kirke i Rotunda-
stil med firkantede korte Korsarme og i øvrigt anbragt
imellem Sidefløjene af et trelænget Bygningsanlæg.7) Dr.
phil. Lorenzen skriver fremdeles, at det vilde være b le
vet et interessant Anlæg, fordi det vilde have vist det
tidligst planlagte barokke Pladsanlæg i Danmark af saa
store Dimensioner, der symmetrisk og med Monumental
bygninger i Pladsens Hovedakse vilde have haft en smuk
Virkning ved sin store Bredde og med den betydelige
Slotsbygnings Højde og Bredde som Baggrundsbygning.
Hertil skal dog bemærkes, at Kastellet var en Fæstning,
tilmed en T ilflugtsfæstn ing, hvorfor det trods alle Skøn
hedsbetragtninger sikkert vilde have været inkonsekvent
at opføre en med høje Taarne og Spir prydet Bygning
inden for dets Volde.
Den 28. Oktober 1664 blev som bekendt Kastellet taget
i Besiddelse af sin første Indkvartering; men først i
4) Det bedes erindret, at Kastellets Gader ikke havde Navne,
ud over at Gadestrækningen fra Port til Port betegnedes som „Ho
vedgaden“.
s) Hist. Medd. om Kbhvn. 3. III. 379.
6) Københavnske Palæer. 10.
7) Hist. Medd. om Kbhvn. 2. IV. 251.