257 / 645
Kirkepladsen og Gaderne i Kastellet Frederikshavn
havns Gadenet trods store Brande og Bombardementer,
det ser jo nærmest ud, som om en overnaturlig stor
Kæmpe havde taget den i sin Haand, knuget den sam
men og atter kastet den fra sig, og det var ikke langt fra,
at det samme vilde være blevet T ilfæ ldet med den Del
af Byen, der laa umiddelbart Nord for Kongens Nytorv,
det ældste Østerbro, hvor man byggede og anlagde Have
partier ganske efter eget Behag uden at drømme om, at
der kunde være noget, der hed Byplan.
I 1725 blev der opført to nye Bygninger paa Kirke
pladsen, en i dens vestlige Ende: det endnu eksisterende
Arresthus, der dog delvis skju les bag den i 1704 opførte
Kirke, og en — Kommandantbolig, der dog kun i uegent
lig Forstand laa paa selve Kirkepladsen, for saa vidt som
den blev opført Øst for Hovedgaden. Her havde der fra
Kastellets første Tid været en Art Dæmning mellem de
ofte omtalte store og dybe Vandhuller; denne Dæmning
har formentlig været anlagt for at vedligeholde Forbin
delsen med den i det paagældende Voldstykke værende
Udfaldsport, uden for hvilken Garnisonen i en lang Aar-
række havde sin Øvelsesplads for Skydning med Haand-
vaaben, hvorfor vel ogsaa Garnisonens ældste Smede
værksted laa paa Dæmningen.
Kastellets Kommandantbolig — nu Generalkomman-
doboligen — er absolut den dekorativeste Bygning, Ka
stellet besidder; thi selv om de to flankerende Mure, hver
med sin Port i, ikke mere eksisterer, er der over Byg
ningen i dens Helhed noget saa stilfuld t og monumentalt,
at den virker som en Pryd, hvor den ligger, og dog staar
i et passende Forhold til de tarveligere Stokke.
Den 16. Marts 1726 foreligger der en Skrivelse fra
Landetatens Generalkommissariat, hvori det efter Begæ
ring fra Kommandanten, Generalmajor Gerhard Chri
stian Støcken tillades denne at beordre Proviantkomm is
sær Westergaard til at lade købe de til Broer, Vagter og