248
Victor Krohn
lykkedes ham dog at slippe ind i Vagten, hvor man tog
ham i Beskyttelse. Der opstod stor Tumult, og om det
saa var Kronprinsen (Frederik VI), der overværede det,
fik ogsaa han travlt med at bringe Orden tilveje.20)
Atter d. 16. Juni 1807 var der en anden Luftskipper,
Student Colding, der forsøgte sig. Ganske vist foregik
Opstigningen ikke fra Kastellet, men fra Rosenborg Eks
ercerplads; Kastellet fik dog lidt af Æren, for saa vidt
som Turen afsluttedes i et af Kastelsvoldens Træer. Den
havde dog adskillig større Interesse end de alt skildrede,
idet Ballonen ikke alene virkelig gik til Vejrs, men endog
for første Gang medførte et levende Væsen, selv om det
kun var en lille Kaninunge, der var anbragt i en Kurv,
hvortil der var befæstet en Faldskærm, der paa en meget
srindrig Maade var i Stand til at løsne sig fra Ballonen
paa et bestem t Tidspunkt. Da Ballonen havde naaet en
ret betydelig Højde, løsnede Faldskærmen sig ganske
rigtig, og efter det første Stykkes hurtige Fald foldede
den sig ud og endte sin Rejse i Kastellet, hvor Komman
danten lod det hele tage i Varetægt og udleverede det til
Student Colding, der fandt sin Kaninunge i bedste Vel-
gaaende.21)
En Begivenhed, der var af en mere alvorlig Karakter,
indtraf d. 23. August 1807. Det var sket enkelte Gange,
at engelske Bomber var faldet i Kastellet, dog uden at
gøre Skade. En var saaledes faldet paa P rinsessens Ba
stion, hvorfra den efterfulgt af en bjæ ffende Hund rul
lede ned ad den ydre Skraaning og endte i Kastelsgra
ven; en anden faldt i Kommandantens Have, og en tredie
slog igennem i en Oberstløjtnant v. Scheibes Kvarter lige
ved Siden af hans Seng uden dog at foraarsage nogen
Ulykke. Det samme var mærkelig nok T ilfæ ldet med en
20
) Eiler Nystrøm : O ffentlige Forlystelser i Fr. VI’s Tid, 183, og
Verden og Vi, Nr. 12 af 22/3 1912.
21) P. Brock: Hist. Efterretninger om Rosenborg, II. 141.