267 / 645
Kirkepladsen og Gaderne i Kastellet Frederikshavn
Under det fortsatte Tovtrækkeri herom blev der dog
i Januar 1827 fremført en om mulig endnu vægtigere
Grund, idet Ingeniørkorpset af sit Bygningsfond skulde
godtgøre Slavekassen 182/3 Sk. r. S. pr. Dag for hver
Slave, der blev rekvireret til at udføre disse, Korpset
ganske uvedkommende, Arbejder, der i alle andre Fæ st
ninger var henlagt under Kaptajnvagtmesterens T ilsyn
og udførtes af Garnisonens Mandskab. I det givne T il
fælde drejede det sig ganske særlig om Bortfjernelsen
af Sne paa Pladsen og i Gaderne efter stærkt Snefald.36)
Resultatet af Uoverensstemmelserne blev da ogsaa, at
der d. 29. Januar 1827 forelaa en kgl. Resolution, ifølge
hvilken det i Kastellet garnisonerende Jægerkorps selv
skulde lade den Del af Kirkepladsen, hvor Paraden
skulde stille og eksercere, samt Fortovene foran Barak
kerne feje og rengøre, hvorimod den tilsvarende Rens
ning af selve Gaderne, Porten og Broerne vedblivende
skulde udføres af Slaver.37)
Vi har foran hørt, at et af Pladsens Navne ogsaa var
„Torvet“, og d. 17. December 1830 fik dette Navn en
lille Berettigelse ved, at en Slagtermester Lundel fik T il
ladelse til to Gange ugentlig — Onsdag og Lørdag — at
falholde Kød paa Kirkepladsen, og det hedder, at „han
har lovet Kommandanten at sælge de bedste Varer til de
billigste Priser“. Fem Dage senere fik en Kone ligeledes
T illadelse til at sælge Haveurter paa samme Vilkaar. For
Lundel’s Vedkommende gik hans Salgstilladelse d. 13.
April 1857 i Arv til hans Enke; men senere hører man
ikke mere om denne Torvehandel.38)
Med al Respekt for Kastellets Bygmester kan der ikke
36) Milit. Reskrs. XIX. 16.
37) Milit. Reskrs. XIX. 21.
38) Befalingsbog.