271 / 645
Kirkepladsen og Gaderne i Kastellet Frederikshavn
Januar 1839, og man besluttede sig saa til i tre paa hver
andre følgende Aar at gennem føre en rationel Brolæg
ning, hvor man da besluttede at anvende de gam le Sten
fra Hovedgaden til dermed at lade Baggaderne brolægge.
Forholdet med den ret omfattende Brolægning er lidt
vanskeligt at udrede efter de foreliggende Oplysninger;
thi selv om der nogle Steder staar, at man bagefter tog
det hele op igen og paany lagde det om, kan det dog
formentlig ikke være rigtigt. Derimod er det slaaet fast,
at det p ludselig var gaaet op for de militære Myndighe
der, at da det i Virkeligheden i en langt højere Grad var
Københavns Beboere, der sled paa Kastellets Brolægning
end Kastellets egne Beboere, søgte man og fik en kgl.
T illadelse til, at der af de Penge, der indkom gennem
Tegn til Køren og Riden gennem Kastellet og til Spad-
seren paa dets Promenader, maatte benyttes de tre F jer
dedele af det hele Beløb, som den omfattende nye Bro
lægning kom til at koste, hvilket udgjorde 1236 Rdl.45)
Det var med andre Ord af den uudtømmelige „Kastel
lets Fattigkasse“, ogsaa betegnet som „B illetkassen“, at
dette Beløb skulde afholdes.
Efter Kong Frederik VI’s Død i December 1839 sam
ledes Kastellets Garnison atter paa Kirkepladsen til den
sædvanlige Ceremoni ved et Kongeskifte, idet der blev
aflagt Hyldings- og Troskabsed til W ilhelm Landgreve
af Hessen paa Christian VIIFs Vegne.40)
I 1842 blev der befalet en ny Alarmopstilling, saaledes
at højre Fløj — i øvrigt som tidligere — skulde støde
til Hovedgaden med Ingeniørkompagniet paa højre Fløj,
derefter Artilleribataillonen og sidst 1. Jægerkorps.47)
Endnu paa den Tid var der Plankeværker for Stokkenes
Baggader mod Pladsen.
45) C. F. Krabbe.
46) Indk. Skr.
47) Befalingsbog.
17