269 / 645
Kirkepladsen og Gaderne i Kastellet Frederikshavn
dre Omraader — bekendte store Mangel paa Kultur og
Hensyntagen til andre Mennesker, ja, der tales da ogsaa
om den Skade, der forvoldes paa Brolægningen ved, at
man stikker Tørresnorenes Stænger ned mellem Bro
stenene. Saavel Vask som Tørring blev henvist til Bag
gaderne, hvor Snorene dog skulde være spændt i behø
rig Højde og saaledes, at der fremkom en fri Passage i
den halve Bredde. I Tankerne kan man se de gode Ma
troner staa med deres Vaskeballier paa Fortovene og
spærre d isse i hele deres Bredde med det ophængte
vaade Tøj.43) Noget kunde dog tale til Undskyldning for
dette malplacerede Arrangement, idet alle Stokkenes
Baggader den Gang var afspærrede med Plankeværker
ikke alene ud imod Pladsen, men ogsaa imod de mange
private Haveanlæg, der indtil 1853 var anlagt mellem
Stokkenes Baggader, hvad der vel ogsaa nok kan have
hindret den friske Luft i at indvirke paa Tøjet.
Ogsaa i en anden Retning søgte man at holde Haan
den over Hovedgaden; thi efter at Kastellets Hovedvagt
ved Norgesporten var blevet nedlagt, blev dens Lokaler
i en Tid anvendt til Forhørs- og Krigsretslokaler, og det
blev da forbudt at føre Slaver og andre, der skulde i
Forhør, ad Hovedgaden; i dens Sted skulde den roman
tiske „Lottes Gang“ benyttes, der endnu i vor Tid, indtil
Havnebanen blev anlagt gennem Kastellet, førte langs
Indersiden af Volden fra Grevens til Prinsessens Ba
stion, bag om Generalens Have og „Grønneplads“.
Først saa sent som 2. Januar 1838 blev det forbudt
at køre paa Kirkepladsen, og Skildvagten uden for Kom
mandantboligen fik Ordre til at paase, at det ikke fandt
Sted.
Mærkelig nok har det ikke været muligt at finde det
bestemte Tidspunkt for Bestemmelsen om Kirkepladsens
43) Befalingsbog.