272 / 645
2 5 8
Victor Krohn
Det vil sikkert i vor Tid vække Forbavselse at høre,
at der endnu saa sent som April 1843 foreligger en T il
kendegivelse af, at Forbudet mod Tobaksrygning i Uni
form paa Gaden ogsaa gjaldt ikke alene for Gaderne i
Kastellet, men endog for Spadseren paa Volden;48) end
nu i 80-erne i forrige Aarhundrede var det ikke tilladt
at ryge Tobak paa Byens Gader, naar man bar Side-
vaaben, hvortil dog skal bemærkes, at Bæring af Side-
vaaben var en frivillig Sag ud over under Tjeneste og paa
Kongens Fødselsdag.
At Kirkepladsen uden for Øvelsestiderne var en yndet
Legeplads for Kastellets Ungdom, siger sig selv; men
naar der dyrkedes Boldspil, kunde det jo ske, at det gik
ud over Kirkens Ruder; dette var nu en Sag for sig;
men værre var det, at dette førte til, at Børnene pillede
Glasstumperne ud, hvorefter den samme Ungdom
desværre morede sig med at kaste Sten og Gadesnavs ind
i Kirken. Herover blev der selvfølgelig klaget fra Kirkens
Side, og saa gik det — som sædvanlig — ud over de
u lykkelige Forældre.49)
Der kan ikke være Tvivl om, at Kastellet d. 29. Marts
1848 har været præget ikke alene af Alvor, men ogsaa
af en af de Begejstringens Bølger, der lidt for sjæ ldent
ryster det danske Folk op af Sorgløshedens Dvaletil
stand; thi paa den Dag stillede 1. Jægerkorps (20. Ba-
ta illon ), efter at have indkaldt sin fulde Krigsstyrke, paa
Kirkepladsen for at rykke af Sted for at deltage i Tre-
aarskrigen. Situationen er saa smukt gengivet af et Men
neske gennem hans Barndomstanker. Han skriver:
„Klart staar for m in Erindring 1. Jægerkorps Afmarch
til Sønderjylland i Foraaret 1848 for at tage Del i Kam
pen mod Oprørerne; jeg stod ved m in Moders Side ved
et af Vinduerne (i Præsteboligen) og saa Korpset drage
48) Befalingsbog.
49) Indk. Skr. og Korrespbog.