278 / 645
2 6 4
Victor Krohn
Foruden disse mange mere eller mindre festlige Be
givenheder er der ogsaa andre, der ikke i sig selv var
Fester, men som dog i Kraft af den Stemning, de har
fremkaldt,
f øltes
som festlige Stunder. Der skal her kun
fremdrages et Par enkelte Eksempler.
Regimentet skal i Kantonnement til Efteraarsmanøv-
re. Aarets Rekrutbataillon skal først rykke ud 14 Dage
senere; de to andre Batailloner har indkaldt deres Aar-
gange, og den ene skal næste Morgen afgaa med Jern
bane, medens den anden samme Dag skal marchere et
Par Mils Vej ud til et foreløbigt Kantonnement. Vi føl
ger den sidste.
Det har knebet med at blive færdig med Iklædningen;
men hen ad Efterm iddagen sam les dog Kompagnierne
i Nummerorden paa P ladsen med Front mod Nord, me
dens Musikken — det var dengang, da hvert Regiment
havde sit selvstændige Musikkorps paa 20 Personer —
staar opstillet et Stykke fra Bataillonens højre Fløj med
alle de værnepligtige Hornblæsere og Trommeslagere bag
sig. Den indhyllede Fane er blevet afhentet fra Batail-
lonskontoret og staar nu paa højre Fløj af 1. Kompagnis
forreste Deling, hvor Fanebæreren aftager dens Hylster
og spænder det en bandoliére om sig. Chefen kommer
ledsaget af Adjudanten; der rettes og skuldres kompag
n ivis og aflægges Melding om Styrken, hvorefter han ta
ger Plads foran Midten, drager sin Sabel og kommande
rer: „Formér Ba ta illonen !“, paa hvilken Kommando Ad
judanten sporer sin Hest op til højre for Musikken, m e
dens Bataillonens yngste Løjtnant farer som et Lyn op
til Fanen, og Musikkorpsets faste Trommeslager lister
sig diskret frem paa venstre Fløj af Korpsets forreste
Geled for at kunne tage Takten til den indledende Trom
mesolo direkte fra Faneførerens March. Der rettes,
skuldres og præsenteres Gevær — thi det er endnu i
Rem ingtonriflens Tid — hvorefter der averteres: „Fa