281 / 645
K irkepladsen og Gaderne i Kastellet Frederikshavn
danner Rammen, og dels er en saadan Fest og den Stem
ning, den kan fremkalde, alt tidligere blevet fremdra
get.62)
Ef t erskr if t .
Skønt der umiddelbart forud er talt om
det Aaremaal — 250 Aar — udover hvilket jeg ikke h id
til er gaaet, har T ilfæ ldet dog maget det saaledes, at
jeg alligevel, netop hvor Talen er om Kirkepladsen,
nødsages til at foretage et endog betydeligt Spring saavel
tilbage til Kastellets første Dage som til Aaret 1940.
Den 9. April i dette sidste Aar blev Kastellet for 2.
Gang i sin Tilværelse besat af en fremmed Magt; dog
hengik der en længere Periode, i hvilken der endnu
fandtes flere danske Fam ilier derude, ligesom man og-
saa uhindret kunde færdes gennem Kastellet.
I denne Periode blev der af ukendte Grunde foretaget
nogle Udgravninger paa Kirkepladsens vestlige Halvdel
ud for Bageriet og i Nærheden af de der staaende store
Kastanietræer, og man siger jo, at intet er saa galt, uden
det kan være godt for noget; thi her fandt man en fort
løbende Række meget store Kampesten, flade og runde,
omtrent som Møllestensfacon, liggende to og to oven-
paa hinanden. Den danske Officer, der overværede dette
Fund, spurgte mig, hvad jeg troede, at det kunde være,
og vi var begge enige om, at der kun kunde være Tale
om Fundamentet til det aldrig opførte Slot.63)
For at faa større Sikkerhed blev der gravet videre mod
Øst, hvor man ganske rigtig i Højde med Hjørnet af
Søndre Magasinbygning (Bageriet) fandt Fundamentet
til det paatænkte Slots sydøstre og ved fortsat Gravning
mod Nord ogsaa det nordøstre firkantede Hjørnetaarn,
62
) Hist. Medd. om Kbhvn. 3. III. 374.
63) V ictor Krohn: Slottet i Kastellet i Hist. Medd. om Kbhvn.
3. III. 379, hvortil der henvises.