279 / 645
Kirkepladsen og Gaderne i Kastellet Frederikshavn
nen til M idten!“ og paa Faneførerens Kommando: „Fane
... March!“ intonerer Trommeslageren, og Musikkorpset
falder i med den forhaabentlig udødelige — fra d. 20.
Juni 1808 stammende — Fanemarch. Fanen føres frem
og i to bratte Vendinger til venstre ind paa sin Plads
m idt i Bataillonen. Officererne aflægger høj Salut med
deres Sabel med efterfølgende Sænkning. Det er et Øje
blik, der for enhver Soldat af Guds Naade er lige saa
gribende og storslaaet, som naar Præsten lyser Velsig
nelsen i Kirken; det er jo sit Fædreland, man hylder.
Har man saa atter faaet taget Geværet i Hvil, afmar
cheres der i en fyldig Sektionskolonne, Musikken falder
ind, og ud gaar det ad en af de gamle Porte, medens de
indkaldtes Koner og Kærester og — ikke m indst — Ka
stellets Ungdom følger med, saa langt som Tiden og
Benene tillader det, indtil man skilles fra Fader med et
sidste Kys og vender tilbage til det nu saa stille Kastel.
Kantonnementsmaaneden er jo Buketten af Soldater
livet i Modsætning til det mere ensform ige Garnisonsliv;
det er en Maaned rig paa Oplevelser; den kan være drøj
til Tider, men den giver frisk Luft og Roser paa Kin
derne. Som Dagene gaar, imødeser Civilisterne dog med
Spænding Afslutningen og begynder at tælle Dagene, og
— endelig oprinder Hjemkomstens Dag.
Vi vælger os et ganske bestemt Aar — 1881 — hvor
det, saa vidt vides, er den eneste Gang i 1. Regiments
H istorie, at det, formeret som Regiment, er marcheret
sam let ind i Kastellet efter endt Kantonnement. Det kom
fra Byerne omkring Vallensbæks Mose og rykkede alt-
saa ind ad Roskilde Landevej. Ogsaa her var Kastellets
Ungdom de første til at tage imod de hjemvendende
Fædre.
Inde i Kastellet er Spændingen paa Højdepunktet, og
saa snart man kan fange de første Toner af Regiments
musikken, er alt beredt paa at nyde Gensynets Glæde.