280 / 645
266
Victor Krohn
Endelig sætter Musikken i i selve Porten, og saa opmar-
cheres der med hele Styrken paa Kirkepladsen. Solda
ternes glade og sm ilende Ansigter ser lidt mørke ud af
Sol, frisk Luft og Landevejsstøv; man transpirerer ikke,
man „sveder“ paa godt Dansk, og alle ser saa sunde og
raske ud, som havde de gennemgaaet en Kur paa et af
de dyreste Badehoteller.
Det kniber haardt for Musikken at holde ud, indtil
den sidste af de 192 Sektioner er kommet paa Plads;
men det lykkes, og saa kommer atter den højtidelige
Ceremoni, hvor Fanerne føres fra Midten til højre Fløj,
indhylles og bringes tilbage paa Afdelingens Kontor. Der
afleveres og klædes om, og snart myldrer de hjem sendte
som Civilister tilbage til deres private Stillinger her i
Livet, medens Kastellet selv synker tilbage i Dagliglivets
Fred.
Hos langt den overvejende Del af Civilisterne er der
imidlertid blevet nedlagt et Sædekorn, der, som det nu
er Sædekorns Skik, vokser sig større og større, for hvert
et Aar der gaar. Strabadserne glemmes hurtig; men til
bage sidder en Rigdom af Minder om et fornøjeligt Sam
vær mellem gode og trofaste Kammerater, hvor Baronen
og Haandværkeren, Juristen og Grøftegraveren for en
Stund stod paa det samme sociale Trin af Livets store
Trappestige, og det er yderst sjæ ldent, at dette Forhold
glemmes, selv om den ene af Parterne bliver General og
den anden kun Daglejer.
Netop dette ejendommelige Kammeratskabsforhold,
der
alene
lader sig skabe under M ilitæruddannelsen, gav
sig i 1909 Udslag i Stiftelsen af 1. Regiments Soldater
forening, der to Aar senere afholdt sin første beskedne
Jubilæum sfest paa Kirkepladsen for de da jubilerende
Aargange. Siden har denne aarligt tilbagevendende Fest
vokset sig større og større gennem Aarene; men dels lig
ger denne Kulm ination ud over det Aaremaal, der her