253 / 645
Kirkepladsen og Gaderne i Kastellet Frederikshavn
viseren, var det hyggelige, civile og provinsielle: „Torvet“
eller: „Torvepladsen“, der nævnes endnu saa sent som
i 1868. Nogle faa Gange kaldes den: „Mønstringsplad
sen“, uagtet der, saa vidt det kan ses, aldrig er blevet
afholdt Mønstringer i Kastellet, idet man dertil anvendte
dels Mønstringspladsen Nord for Sofie Amalienborg, om
trent hvor nu den røde Toldbodbygning med Taarnet
ligger i Amaliegade og dels — senere — Christiansborg
Slots Ridebane. Endelig kaldes den ogsaa for: „Øvelses
pladsen“, „Stillep ladsen“ eller „Eksercerpladsen“, og i
et enkelt Tilfæ lde er den, set fra et arkitektonisk Syns
punkt, blevet betegnet som Kastellets „Centre“, et Ud
tryk, der for saa vidt ogsaa kan lade sig anvende i h isto
risk Betydning, eftersom de fleste større Begivenheder
i Kastellets H istorie lader sig henføre til denne Plads
lige fra Henrettelser, Faneoverrækkelser, Edsaflæggelser
ved Kongeskifter og ned til Fanesvingning over ærlige
Slaver, der ad den Vej atter blev gjort til Soldater,
m. m. m.
Gaar man imidlertid frem i kronologisk Orden, er det
mærkelig nok først Kastellets Gader, man hører Tale om,
endda længe før de eksisterede; thi allerede i et Brev af
10. Maj 1659 paalægger Frederik III Borgmestre og Raad
i København at tilholde Skarnageren at bortføre al Uren
lighed fra Gaderne i Kastellet.2) Først d. 21. August 1663
skriver Kongen til Oberst Henrich Ruse om at lade Ny
d. v. s. Store Kongensgade „opfylde, brolægge og forfær
dige ... med Sand, Sten og andet at lade tilføre og det
forhøje ... Desligeste har du, fra den ene Udenværks
Bro til den anden, igennem Kastellet, en bred Gade eller
Stenbro at lade lægge, saa og Alarmpladsen med Sten
at lade brolægge , . . “.3)
Det meste af Kastellet blev som bekendt opført paa
2) Kblivns. Dipi. V. 620.
s) P onloppidan: Origines Hafniensis 238.