240 / 645
2 2 6
Troels G. Jørgensen
sig, med sin Lykønskning, idet han paapegede, at der
i Salen var tilstede Repræsentanter for alle de Statsfak
torer, der oprindelig rummedes i Danehoffet: Kongen,
hans Raadgivere og de højeste Mænd i Adm inistrationen.
Det var paa disses Vegne, han frembar sin Lykønsk
ning.
Professor Torp var anden Taler. Hans altid rolige og
elegante Foredrag, der til daglig overfor Studenterne
kunde virke noget trægt, var overfor denne Forsam ling
livfuldt og præget af Varme. Idet han præciserede, at
han ikke kunde paatage sig at fortsætte Rektors Frem
stilling af Forhistorien med en Frem stilling af Rettens
Historie fra 1661 til Nutiden, fik ha-n dog Lejlighed til
nogle Bemærkninger, der strejfede Episoder i denne Hi
storie, og til at skitsere Udviklingen i det 18. Aarhund-
rede af en fra Kongemagten emanciperet selvstændig
øverste Dommerinstans. Han erklærede kun at ville
dvæle ved „den af denne Udvikling fremgaaede, uafhæn
gige, af betydelige Lovkyndige, af oplyste og personlig
uangribelige Dommere beklædte Højesteret, der i de sid
ste 150 Aar har været Rettens og Retfærdighedens Vog
ter, en fremragende Faktor i den danske Rets Udvikling,
en Fornyelsens Kilde for den danske Retsvidenskab“.
Ogsaa denne Undersøgelse af, hvilken Betydning Højeste
ret har haft for dansk Retsvidenskabs Udvikling, kunde
naturligvis kun leveres i Hovedtræk.
Idet Professor Torp fremhævede, at Genfødelsen af
dansk Retsvidenskab ved Ørsted for en stor Del skyld
tes, at han i Modsætning til de ældre lovkyndige forstod
at udnytte Fordybelsen i Praksis som en Kilde til For
nyelse, præciserede han Forskellen mellem Videnskab og
Domstolspraksis paa følgende Maade:
For Domstolene er Opgaven at afgøre det enkelte Rets-
tilfælde med alle dets individuelle Ejendommeligheder
dog naturligvis under Hensyn til, at Retsreglerne skal