236 / 645
222
Troels G. Jørgensen
Under 18. Januar 1911 udviser acta consistorii, at
Rektor gav Meddelelse om Ministerens Ønske om, at
Universitetet vilde holde Fest for Højesteret, og at Kon
sistorium tiltraadte Rektors foreløbige T ilsagn herom.
Rektor, Referendar og Professorerne Salomonsen, Torp
og Jacobsen nedsattes som Udvalg. Sagen fremmedes
paa den Maade, at Universitetet androg om Tilladelse
til at afholde Fest paa Dagen, den 14. Februar, hvilket
bifaldtes af M inisteriet den 1. s. M. Da man ikke kunde
sige, at det maatte være givet, at Hvervet som Festarran
gør skulde falde paa Universitetet, naar et Jubilæum som
dette skulde fejres, var altsaa ogsaa i denne Henseende
Idéens Fremsættelse begunstiget af Heldet.
Aarene efter det andet Venstrem inisterium s Afgang i
1908 havde været variable i Henseende til, om Tanken
at fejre Højesteret kunde antages at ville finde en gun
stig politisk Jordbund. Det kortvarige Ministerium Neer-
gaard 1908— 09 var blevet efterfulgt af det kun i to
Maaneder siddende Ministerium Holstein-Ledreborg, og
derpaa traadte det radikale Ministerium Zahle til den
28. Oktober 1909 for at sidde til 5. Juli 1910. Hovedop
gaven for dette var Gennemførelse af Rigsretssagen mod
Exm inistrene I. C. Christensen og Sigurd Berg, der endte
med Dommen af 17. Juni 1910, den eneste af Folketin
gets Rigsretsaktioner, der i nogen Maade havde ført til
Domfældelse, nem lig for Berg til Bødestraf og for Chri
stensen til en m isbilligende Udtalelse i Præmisserne,
hvilken Dom dog ikke hindrede de paagældendes senere
Indtræden i M inisterstillinger. Ved denne Sag, hvis Af
slutning altsaa kun laa godt et halvt Aar tilbage i Tiden,
var Højesteret iøvrigt traadt særlig frem i O ffentlig
hedens Lys som den ene Halvdel af Rigsretten. Men naar
de Udtalelser erindres, som det radikale Ministeriums
Chef senere under Retsp lejelovsforhandlinger i Folketin
get i Samlingen 1925— 26 fandt Anledning til at frem