233 / 645
HØJESTERETS JUBILÆUM 1911 .
A f TROELS G. JØRGENSEN.
kønt Domstolene med Højesteret i Spidsen ved Over-
^ gangen til den konstitutionelle Statsform fik en
statsretlig set mere fremskudt Stilling end før derved,
at de anerkendtes som den tredje Forgrening af Stats
magten med Myndighed til at øve Retskontrol overfor
Adm inistrationen, maatte Højesteret dog fra dette T ids
punkt i den brede Befolknings Øjne faa en mindre for
nem Stilling end tidligere. Den mistede nemlig sin T il
knytning til Kongemagten og dermed den Glans, som
Enevoldskongernes symbolske Udøvelse af Domsmagten
paa Aabningsdagen i Marts havde kastet over Retten for
hele Varigheden af Højesteretsaaret. Lige til det sidste
havde Kongerne nem lig iagttaget den Tradition hvert
Aar paa denne Dag at indtage deres Sæde paa Tron
stolen, der stod paa sin Forhøjning i Salen mellem de to
Borde for Assessorerne. Og selv om Monarken ikke var
tilstede, var Advokaternes Tiltale til Retten ikke som
nu „hæderværdige Højesteret“, men „stormægtige aller-
naadigste Arveherre og Konge“, og baade Procedurens
og Voteringens Taleformer var bygget over den Fiktion,
at Kongen præsiderede. Rettens Aabningsmøder holdtes
iøvrigt efter Slotsbranden i 1794, da den havde maattet
tage Ophold i Prinsens Palæ, paa Slottet Rosenborg og