302 / 645
2 8 8
Gerda Mundt
min Perm ission er udløben; . . . . Jeg veed næsten ikke,
om jeg under disse Omstændigheder kan tilføie det Øn
ske at blive tilladt at udføre m in Plan at reise hjem over
Paris, hvilket dog ogsaa vilde være af Nytte for Hensig
ten af m in Sendelse, da Gasbelysningen netop der har
mødt meest Modstand, men nu ind føres...............
Man kan nu Intet gjøre i London, idet alle Folk ere
ude af Byen, idetm indste dem, de erkjende for at være
Folk; ikke engang Gasværker har jeg endnu været istand
til at faae at see. Vort Compagnie har ingen i London,
og Directeurerne for de andre (uden hvis T illadelse In
gen tilstædes Adgang til dem) ere forreiste. Dog er jeg
lovet, om et Par Dage at blive viist nogle. Det alm inde
lige forenede Compagnie har Værker i Dublin; derhen
reiser jeg maaskee, og kan da vente, at en nøiere Under
søgelse deraf vil blive m ig tilladt.
Naar jeg siger, at alle Folk ere ude af Byen, saa maa
dette ikke forstaaes saaledes, som om Byen var øde. Rig
tignok sige Londonerne det; men en Fremmed, som ikke
har været her paa andre Tider, vil ikke kunne mærke
det, da Tummelen her er ubeskrivelig. Man kjører sjel-
dent nogle Gader igjennem i city, uden flere Gange at
maatte holde adskillige Minuter, fordi Man ikke kan
komme frem. Men, at der virkeligen ere Mange fravæ
rende, erfarer Man først, naar Man skal søge nogen op,
som er en meget besværlig Sag, da her vel ere Veivisere,
men ingen fuldstændige, og mange Folk og mange Ga
der af samme Navn. Naar Man endeligen troer at have
fundet en Addresse og benyttet en halv Dag for at naae
derhen, er det ofte feil, og Man maa hen til en anden
Gade af samme Navn, 4 a
6
Mile derfra, som da maa
udsættes til næste Dag, og saa erfarer Man efter flere
Dages Søgen, at Personen er paa Landet eller paa Fast
landet
Jeg kan derfor ikke, uagtet jeg nu har væ
ret her snart 3 Uger, sige, at jeg har seet ret Meget. E l-
liot førte mig idag ind i Mansionhouse, Lord Mayorens
offentlige Boelig i samme Bygn ingsstiil med de kongelige
Slotte. Han holdt der et Slags Politieret. For at skaffe
mig en god Plads, sagde E lliot til Een af Betjenterne, at
jeg var Magistratsperson i Kjøbenhavn. Jeg kom da
strax ind, og, da det blev meldt Lorden, var han saa
galant at bede mig træde heelt op og at give m ig en