2 9 4
Gerda Mundt
i Betænkning at sige, at Paris ogsaa har Fortrin; der
er vel ét Malerie Gallerie i London, som i den Tid jeg
har været der, ikke var aabent, men det kan sikkert
ikke komme nær det i Louvre, der i en 640 Fod lang,
yderst pragtfuld Sal har over 1200 Malerier, hvisfor-
uden en anden Udstilling i Luxembourg har en stor Sam
ling af endnu levende Kunstneres Arbeider. I Louvre er
og et mageløst Antik-Cabinet, i en Række af Sale, hvor
allerede blot den Orden, alt er opstillet i, henriver. Alle
disse Samlinger ere dagligen aabne for Fremmede, mod
Foreviisning af deres Passer.
Paris er ret godt broelagt med store carrerede Steen,
men dens Gader ere, paa faa nær, meget smalle, og have
ingen Fortouge, og aldeles ingen Bordur Stene. Rende
stenene ere i Midten. Den evige Færsel gjør dem meget
skidne, og man er beständigen i Fare for at blive lem
læstet af Vognene, som man ingen anden T ilflugt har
imod, end at springe ved Siden af Afviserne, som staae
op til Husene. Byen er ogsaa slet belyst. Lygterne hænge
m idt i Gaderne i en Afstand af nogle og 60 Skridt. I den
Henseende har London et stort Fortrin, da Gaderne ere
bredere, have herlige Fortouge, heelt lagte med brede
Steen, og ere brillant oplyste med Gas, som her kun fin
des i Palais-royal, Passagerne og en stor Mængde Bou-
tiker. Saadanne colossale, de gam le Romere værdige, Ar
beider, som Englændernes 100 Alen høit over Havet svæ
vende Hængebroe ved Menai, eller deres underjordiske
Vei under Themsen (: som dog først er begyndt :) fin
der man heller ikke i Paris. Franskmændenes Tour i den
Henseende er omme. —
Noget af det herligste Paris har ere de saakaldte Abat-
toirs eller Slagterhuse, hvoraf der i Udkanterne af Byen
ere 5. De skyldes Napoleon, før flød Blodet hen ad Pari-
ses Gader. Slagterne maae betale for hver Stud
6
, Koe 4,
Kalv l 1/^, Lam % Franc, hvilken Afgivt indbringer en
Million om Aaret allene af et af de mindre af dem, saa
at de betale sig godt.
Jeg har seet en heel Deel Hospitaler her. De ere i A l
mindelighed meget større end de Londonske, nogle til
flere 1000 Syge, og bestaae ikke, som disse, ved private
Sammenskud, saa at de kunne have en Central Besty
relse, som fordeler de Syge efter Sygdommens B eskaf