314 / 645
300
S. L. Henrichsen
Uoverensstemmelser undergravede snart Ægteskabet, og
kun et Aars Tid efter Sønnens Fødsel forlod Moderen
Hjemmet med Børnene.
Børnene kom til at vokse op under vanskelige og
usikre Kaar; A. T. Henrichsen udtalte som gammel
Mand: „Jeg har haft en skrækkelig Barndom“. I sine
Erindringer skriver han, at naar Moderens Bestræbelser
for at skabe et Hjem for Børnene trods ihærdige Forsøg
ikke kronedes med synderligt Held, skyldtes det først
og fremmest, at hun aldrig havde lært noget til Gavns.
Hun var tillige en rastløs og noget fan tastisk Natur,
uden økonom isk Sans og husholderiske Evner. En Tid
var Børnene anbragt i Pleje, medens hun rejste i Sve
rige som Medhjælper hos et omrejsende Fotografpar; se
nere klarede hun Dagen og Vejen ved at have Pensionæ
rer og leje Værelser ud; men hun flyttede ustandseligt,
hvadenten nu hendes Rastløshed eller svigtende Evne til
at klare Huslejen var Hovedaarsagen. Sygdom kastede
ogsaa Skygger over Hjemmet; en Moster, der boede hos
dem, døde af Tuberkulose i 1867, og i 1872 døde Søste
ren Helga af samme Sygdom; skønt knap 17 Aar gam
mel var hun allerede begyndt at bidrage til H jemmets
Opretholdelse ved at give Musiktimer.
Medens Søsteren i Overensstemmelse med den hon
nette Ambitions Krav var blevet sat i Privatskole, maatte
A. T. Henrichsen begynde sin Skolegang i Kommune
skolen paa Vesterbro, hvilket øjensyn lig ogsaa har vir
ket trykkende paa hans Sind; han var dog saa heldig
allerede Aaret efter at blive optaget i „De forenede Kir
keskoler“ paa Nørregade, hvor han gik Resten af sin
Skoletid; han følte altid megen Taknemmelighed mod
sin gamle Skole, der under den fremragende Pædagog
Inspektør Vohnsens Ledelse utvivlsom t var en af de mest
moderne i Byen, og hvor han havde saa udmærkede Læ
rere som Troels-Lund i Historie og Portrætmaleren Just