318 / 645
3 0 4
S. L. Henrichsen
miet; saa længe han var i Lære, kunde han paa Grund
af Arbejdet paa Fabrikken kun deltage i Aftenundervis
ningen, men gennemgik dog særlig hurtigt de forbereden
de Klasser under Kittendorf, Vermehren, Exner og Niels
Simonsen; først da han kom op i Malerskolen under
Roed, kunde han ofre hele sin Tid paa Akademiunder
visningen. Han opnaaede overordentlig rosende V idnes
byrd af sine Lærere; selv fandt han, at Akademiaarene
havde været de lykkeligste i hans Liv. Den forcerede
Maade, hvorpaa han paa Grund af de økonom iske For
hold maatte gennemføre sin Uddannelse, viste sig dog
uheldig; da han allerede i 1877 prøvede at male til „Af
gang“, blev hans Prøve ikke antaget, og da han ikke
havde Raad til at fortsætte, maatte han afslu tte sin Ud
dannelse uden denne officielle Afslutning. Afgørelsen var
utvivlsom t retfærdig; han havde vel vist sig som en vir
tuos Tegner, men rigtigt Herredømme over Farven havde
han ikke opnaaét, og den paagældende Modelfigur var
malerisk yderst traditionel og paafaldende svag i For
men. Forskellige Forsøg med Figurbilleder fra de nær
mest følgende Aar viser da ogsaa, at Henrichsen endnu
slet ikke magtede større maleriske Opgaver. Han malede
enkelte Portrætter og Selvportrætter og fik i 1878 an
taget et Portræt af Moderen paa Foraarsudstillingen;
dette sidste var et ganske smukt og holdn ingsfu ldt B il
lede, og Frem stillingen i Profil gør, at de ellers ofte
iøjnefaldende Svagheder i Formgivningen knap nok
mærkes.
Da der ikke aabnede sig nogen Mulighed for at eksistere
ved kunstnerisk Virksomhed, og da han ikke kunde
tænke sig at vende tilbage til Porcellænsmaleriet, maatte
Henrichsen se sig om efter andre Muligheder for at tjene
til Livets Ophold. Han gjorde dog efter Moderens T il
skyndelse et Forsøg med en Porcellænsforretning, hvor
han skulde dekorere Porcellæn, medens hun skulde