324 / 645
3 1 0
S. L. Henrichsen
eget Hjem, dels til enkelte Bestillere i Omgangskredsen,
men uden at naa bemærkelsesværdige Resultater.
Efterhaanden som Henrichsen fik større Herredømme
over Penselen og tilegnede sig en meget virtuos, tynd og
let Malemaade, skete der ejendommelig nok det, at Re
sultaterne antog en mere upersonlig Karakter, dels paa
Grund af en Forskydning i Motivvalget i Retning af det
mere prospektagtige, dels som Følge af et noget ensfor
migt, lyst, idyllisk Sommerferiepræg i Opfattelsen. Dog
malede han i en Aarrække mange smukke Smaabilleder,
des bedre, jo enklere Motivet var. I Aarene efter 1914
blev Koloritten mere kulørt, Skyggerne violette og Glans
lysene fede, og en kendelig A fslappelse i den kunstneri
ske Intention gjorde sig gældende. Nogle Udenlandsrej
ser i 1913 (Rothenburg) og 1930— 31 (Tyrol) gav ikke
nævneværdigt kunstnerisk Udbytte.
Dog skete det mærkelige, at i det sidste Aar, Henrich
sen udfoldede nogen større kunstnerisk Virksomhed, i
1932, greb han pludselig, omtrent 75 Aar gammel, til
bage til og genoptog de Problemer, han havde arbejdet
med i 90ernes Skovbilleder; med en mærkelig Friskhed,
en bredere Malemaade og en helt moderne, udrenset
Kolorit og en for ham uvant Dristighed i Kompositionen
skabte han her i sidste Time nogle faa Billeder, der vir
ker med en betydelig Kraft.
Henrichsens Virksomhed prægedes uundgaaeligt af at
være en Fritidssyssel; store Maal satte han sig ikke, og
med en vis, lidt overfladisk Trang til A fveksling syslede
han snart med Maleri, snart med Pastel- og Akvarel
maling, snart med forskellige grafiske Forsøg, Por-
cellænsmaling, Læderplastik, Malerirestaureringsteknik
o. s. v.; lærenem og fiks paa Fingrene, som han var, til
egnede han sig hurtigt nye Teknikker og Metoder for
lige saa hurtigt at lægge dem paa Hylden igen. Han ud
stillede kun den ene Gang i 1878; sælge sine Billeder