532 / 645
5 1 8
N iels Friis
har været utætte. Den første Afbildning af Frue Kirkes
Orgel stammer fra 1596. Det er et Stik, forestillende
Kong Christian den Fjerdes Kroning; paa dette ses Org
let anbragt i Korets sydøstre Hjørne, altsaa ovenover Al
teret. Det er ikke noget stort Instrument: bag Facadens
aabne Fløjdøre ses kun en enkelt Piberække, og noget
Rygpositiv findes ikke. Afbildningen bekræfter sammen
med den Omstændighed, at der i Aarhundredet derefter
kun synes at have været udført større og mindre Repa
rationsarbejder, den Antagelse, at Kirken lige indtil 1690
har maattet klare sig med et relativt lille Orgel.1)
Ikke alle Vor Frue Kirkes første Organister efter Re
formationen kender vi Navnene paa, men dog nogle. Em
bedets Tjenesteløn var i denne Periode 100 Mark; dette
Beløb udbetales 1561— 62 Jochim Organist. 1562— 63 er
ban afløst af Peder Organist, der synes at have været
lønnet med noget mindre, 72 Mark, og fire Aar senere,
ved Midsommertid 1566, gik Peder af og erstattedes med
Jacob Byg, der gennem en længere Aarrække beklædte
Organist-Embedet ved Frue Kirke. Om Jacob vides ikke
meget udover, at han i 1581 betaler Jordskyld af en
Grund „Østen Nørre Vold“, og at han paa Orgelet havde
to Skoledegne til at træde Bælgene; dem udbetaltes der
1569—70 hver 16 Mark. Kort efter 1580 maa han være
avanceret til Organist ved vort Lands daværende Hoved
kirke, thi
6
. Oktober 1583 udstedte Kong Christian den
Fjerde fra Skanderborg Slot Forleningsbrev for Jacob
Byg, Organist i Lunds Domkirke, paa det efter Hr. Matz
Jude ledige lille Vicarie, kaldet Set. N ikolai Alters Gods,
i Lund. Hans Efterfølger ved Frue Kirke i København
kendes ikke.
Der kunde være Anledning til for et Øjeblik at se paa
Organistens Funktioner i denne Periode, Reformatio
nens første Aarhundrede. De var ikke de samme, som vi
kender i vor Tid, men krævede langt mere og var be