5 2 2
N iels Friis
det at lade ham forstaa, bleve begge Apparitores Acade-
mici ham skikkede; hvilke kom tilbage og sagde, at han
vedtog Budet“.4) Hans kongelige Lønning, som han vel
modtog for Tjeneste paa Slottet og maaske ogsaa for
Undervisning, var allerede paa det Tidspunkt bortfaldet,
og den 10. Måj 1614 besluttede Konsistorium, at „Truid
Organist maatte undes den Qvartal af dette sidste Aars
Stipendio“. Der findes bevaret en Ansøgning fra ham,
hvori han, da han nu efter i 21 Aar at have været Or
ganist ved Vor Frue Kirke var afsat fra sit Embede og
maatte forlade sit Fædreland Danmark, heder Profes
sorerne om Viaticum (Rejsepenge) og et ærligt Testi
monium. At han virkelig rejste bort, fremgaar af Jord-
skyldsfortegnelser, der nævner (bl. a. 1620 og 1633)
Jordstykker, der „fordum var i Thrude Aaremesters Be
siddelse“.
Det blev en Mand fra Rigets fjernere Dele, der kom
til at beklæde Vor Frue Kirkes Organist-Embede efter
den fordrevne Trude. Ganske vist skrev Organist Tho
mas Bergemann fra Malmo en Ansøgning til Universite
tet, hvori det bl. a. hedder: „Eftersom jeg er kommen
udi vis Forfaring, at Truid Organister er afsat ud af sit
Embede og Kald, og samme Orgel T jeneste til Vor
Frue Kirke, skal endnu være ledig. Saa er mig raadet af
gode Venner, at jeg skulde an præsentere min Tjeneste,
at jeg kunde komme i Truids Sted igen, og efterdi det
er naturligt, at hvert Menneske søger gerne efter sin For
bedring. Hvorfor jeg er ganske Venligen begærende, at
jeg den samme Condition maatte bekomme .........“.5) Men
Besættelsen af Embedet synes denne Gang at være sket
højere oppe, nemlig hos Kongen, og da den nye Orga
nist ansattes den
8
. Juli 1615 efter en temmelig lang
Vakance, var det ogsaa med kongelig Bestalling.
Den nye Mand hed Johannes Meincke eller, som han
selv skriver sig: Meincken. Om hans Fortid vides ikke