540 / 645
5 2 6
N iels F riis
Indrømmelse til Meincke: det bestemtes, at „Ewert
Taarnblæser, saavidt hannem muligt er, skal lade sig
bruge til at slaa paa Positivet, efterdi Ewert dog til Kir
kens Tjeneste obligeret er“.
Taarnblæseren var i disse Aar en vigtig musikalsk
Funktionær ved Frue Kirke, ganske som Organisten og
Kantoren var det. Taarnblæsningen var et Fænomen,
der var blomstret stærkt op i Kong Christian den Fjer
des Tid, men som ogsaa havde været kendt i Frederik
den Andens. Paa de kongelige Slotte havde man Taarn-
blæsere og „Husmænd“, de sidste maaske en lavere Klas
se af de første, hvis Opgave det var fra Taarnene ved
Blæsning i musikalske Instrumenter, først og fremmest
Zinker, at angive hvad Klokken var, samt at markere
en Række særlige Begivenheder, daglige som f. Eks. Ta f
ler, og andre, navnlig forekommende ved festlige Lej
ligheder.
Ved Vor Frue Kirke synes Taarnblæsningen at være
kommet i Gang i Aarene omkring 1620, og den vides at
have vedvaret i hvert Fald en Snes Aar frem i Tiden.
Fra denne Periode kendes Navnene paa tre af Kirkens
Taarnblæsere og Husmænd, af hvilke det om de to vi
des, at de tillige var kongelige Taarnblæsere og saaledes
har haft Tjenesten ved Frue Kirke som Bierhverv. løv
rigt synes de foruden med Universitetet ogsaa at have
haft Kontrakter med Magistraten, og den Mulighed fore
ligger, at Taarnblæsning har fundet Sted ogsaa i Køben
havns øvrige Kirker.
Indtil Efteraaret 1622 var Henning Abelsted Taarn
blæser ved Vor Frue Kirke; paa dette T idspunkt aftak-
kedes han fra Kongens Tjeneste og forlod samtidig Kir
ken. Han var i 1604 blevet Taarnmand paa Københavns
Slot, afskedigedes 1609, men ansattes paany i 1614. Selv
kan han ikke have overkommet alle sine Funktioner —
han var en Tid tillige „Piber ved Hans Majestæts Krigs