543 / 645
Vor Frue Kirkes Orgler og Organister
529
skete „efter Kong: Maj :ts Vores Aller Naadigste Herres
Begæring“. Kongens Motiv til paa Trods af Johan Lo-
rentz’s unge Aar at gøre hans Kandidatur saa stærkt
gældende er sikkert at søge i den Omstændighed, at han
var Søn af den højt betroede kgl. Orgelbygger Johan Lo
rentz, der c. 1615 var indkaldt hertil fra Flensborg12)
og siden havde bestridt alt Orgelbygger- og Instrument
magerarbejde ved Hoffet og i Hovedstaden; han var en
fremragende Kunsthaandværker, som Kongen nok gerne
har villet beholde og derfor saa sin Fordel i at imøde
komme. løvrigt har Johan Lorentz senior sikkert ogsaa
haft gode Forbindelser indenfor Konsistorium, idet han
ved flere Lejligheder i 1620’erne udførte større Repara
tioner paa Vor Frue Kirkes Orgel.
Den unge Johan Lorentz13) skulde have 100 Rdl. om
Aaret plus 20 Rdl. til Husleje for at beklæde Organist
posten, og om hans Embedspligter hedder det i hans Be
stalling bl. a., at han skal samme Tjeneste „udi ordi-
narie og rette Tide betjene, som hid indtil brugeligt væ
ret haver, besynderligen til Rectorater og Promotioner*
og her hos findes villig Skolen og Musikken at forhjælpe,
saa og Parterne til Positivet at affatte saa ofte af ham
begæres, og ellers fornævnte Positiv en Gang eller to
hvert Fjerding Aar til Aftensang at slaa, Værket udi saa
Maade at holde vedlige, og flittig Opsyn at have baade
med det og Orgel Værket, at det for hans Skyld ingen
Skade tagende vorder; holdende sig selv udi Liv og Lev
ned, inden og uden Kirken som en Retskaffen Karl eg
ner og bør udi alle Maader“.
Johan Lorentz’s T ilknytning til Frue Kirke blev ikke
af længere Varighed; allerede den 10. August 1631 læstes
i et Konsistorialmøde „et Kongebrev, hvorudi bevilges
Organisten udi Frue Kirke at rejse til Italiam og siden
at indtræde udi Tjenesten igen. Han begærer to Aar. Blev
hannem bevilget at maatte uddrage, dog forskaffe udi