Vor Frue Kirkes Orgler og Organister
5 3 3
den tyske Kirke maatte antages til Organist i Vor Frue
Kirke“. Yderligere havde Statholderen/fremsendt Lorentz
Schrøders Ansøgning, som Kongen egenhændigt havde
paategnet. Dokumentet blev oplæst i Konsistorium, og
paa Rector m agn ificus’ Forespørgsel til Professorerne om,
hvorledes man skulde forholde sig — Kongen havde selv
skrevet, at den lærde Forsamling skulde høres — „blev
for godt anset, at Mf. Rector selv mundtlig vil tale med
Her Statholder og hans Excellence efterfølgende mo
menta forholde“.
D isse „Momenta“ er ikke uinteressante til Relysning
af den ivrige Ansøgers Karakteristik. Det hedder, at det
er „Vrangeligen og Usandfærdigen“ fremstillet, naar
Schrøder paastaar at være blevet prøvet af Professo
rerne og af dem at have faaet Løfte paa Tjenesten. En
Erklæring om ham fra Kapelmesteren og Hoforganisten
siges at være „sat paa Skruer“. Lorentz Schrøder hævder
at have betjent Orgelværket i Petri Kirke en halv Snes
Aar, hedder det videre, „der dog enhver Vitterligt er at
Værket er ikke stort over et Aar gammelt, og at han til
forn kun havde legt paa Positivet sammesteds“. Og til
yderligere Skade for Lorentz Schrøder fremføres endelig
dette Argument: „som Professores kommen i Forfaring
at Hof-Organisten, der Lorentz (Schrøder) havde stem
met Værket (S. maa altsaa, som almindeligt var den
gang, ogsaa have virket som Orgelbygger) er engang
løben af sin Stol under Tjenesten og increperet ham for
alle som derhos tilstede var, og sat Værket for ham til
Rette“. Konsistoriums Momenta slutter med en Anbefa
ling af Antonio Schuler, „efterdi han befindes at være
en god Mester“.
Indstillingen bevirkede, at man fra højeste Sted erklæ
rede sig indforstaaet med, at den sædvanlige Konkur
rence blev afholdt, endda saaledes at Professorerne kun
behøvede at prøve, hvem de selv ønskede; blot skulde