550 / 645
5 3 6
N iels F riis
Konsistoriums Henstilling om Horlig blev ikke efter
kommet i første Omgang, og der fulgte i Sagen en
Skriftveksling, hvis enkelte Dokumenter ikke er beva
ret. Men den 29. Oktober — den akademiske Rettergang
har aabenbart været forholdsvis hurtig — var man naaet
til det Maal, Professorerne oprindelig havde foreslaaet,
Forliget. Dette fik i Protokollen følgende halvt pudsige,
halvt imposante Form:
„Fremstod paa Consistorio D. Laurentius Scavenius
og paa de Dannemænds Vegne Antoni Schuler Organi
ster til Vor Frue og Johannes Laurendzis Organister til
S. Nicolai Kirke deres Vegne, hvilke og tilstede var, og
gav tilkende, belangende nogen Tvistighed, som dem
imellem haver været, saaledes som efterfølger
1.
At de begge hermed hverandre erklære og, at de
in tet mod hver andre vide, andet end al Ære og godt.
Dernæst at hvis de have skrevet i stor Tal imod hver
andre i denne Sag skal hermed være i alle Maader op
taget, dødt og magtesløs gjort, og som det aldrig havde
været enten skrevet eller talt. For det sidste, at de an-
1
over herefter kristelig og kærligen at forliges, og ej
hverandre enten fraværende eller nærværende andet at
paatale eller paaskrive end det som kunde geraade til
hverandres Reputation og Ære, samt V ilje og Venskab
herefter styrke og underholde. Og have de begge nær
værende dette forskrevet og saa som D. Lauridz det paa
deres Vegne fremførte i alle Maader sam tykt og derpaa
rakt hverandre deres Hænder for Retten“.17)
Allerede i 1652 var Antonio Schuler saa svag, at han
maatte have Assistance paa Orglet, og hertil indkaldte
han sin Fætter, David Bernhard Meder. Da denne havde
hju lpet ham i fire Aar, vilde han gerne sikre ham ogsaa
ud i Fremtiden og gik til Konsistorium for at faa ham
gjort til sin lovformelige Successor. Forsam lingens Svar
var, at man gerne samtykkede „eftersom samme David