Vor Frue Kirkes Orgler og Organister
5 2 5
dennes Egenskab af Vor Frue Kirkes øverste Myndig
hed, synes han ikke at have følt i tilstrækkelig Grad, og
ogsaa med Frue Skoles Rektor Andreas Hegelund kom
han i Klammeri. En Dag i 1628 fremstod denne paa Kon
sistorium og klagede over, at Meincke „stillede sig meget
trodsigt mod hannem “ og „synderlig nu for gangen Som
mer til Rectoris Resignationem, saa vel som anden Tid,
da vilde Meincke ikke probere Stykkerne med hannem,
og derover er bleven en stor D issonantia“. Meincke havde
ogsaa brugt Skældsord mod ham og svaret ham, at det
var en „Skjelm sk lügen“, han sagde.
I 1625 gjorde Kirkeværgen, Professor Dr. Claus Plum
Vor Frue Kirke en smuk Present, idet han „af fri Vilje
til Guds Ære og Musikkens Hjælp til Vores Kirke for
æret haver et godt og fuldfærdigt Positiv, saa godt som
hundrede Enkende Daler og derover, som herefter altid
Vor Frue Kirke skal tilhøre“, en Gave, for hvilken Kir
ken kvitterede ved at skænke Plum et Familiegravsted.
Om Positivet — et mindre Orgel, formentlig især til Ko
rets Brug — hedder det, at Organisten til Vor Frue „lo
ver sin Livstid at ville forskaffe en, som skal slaa der-
paa, og det saaledes at forfærdige, at det kan stemme ind
med Orgelværket“.9)
Om dette Positiv og Tjenesten ved det kom Johannes
Meincke op at skændes paa det kraftigste med Professor
Plum og Konsistorium . Der klagedes over, at Meincke
var uvillig til at „lege paa Positivet“, og paa sin Side
besværede Meincke sig over, at inan „forholder ham
gode Daler til Løn imod ham bevilget var“ ; ogsaa For
hold vedrørende Købet af selve Positivet, som Meincke
havde leveret, var der Strid om. Der findes bevaret et
skriftligt Indlæg i Sagen fra Meincke,10) men det er saa
forvirret, at det, skønt det fylder adskillige tæt skrevne
Foliosider, fak tisk ikke giver en eneste positiv Oplys
ning. Konsistoriums Afgørelse i Sagen blev delvis en