Previous Page  596 / 846 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 596 / 846 Next Page
Page Background

533

heller ikke kunne afkræves Formueskat af Kapitalen, og denne 12 Dec.

yil saaledes i Almindelighed være fritaget for Formueskat, saa

længe Rentenydelsen varer. Fra denne Regel gør Loven dog

en Undtagelse i det Tilfælde, at den, der har Ret til den frem­

tidige Besiddelse af Kapitalen, er Descendent af eller arve­

berettiget efter Rentenyderen, i hvilket Tilfælde Rentenyderen

svarer Formueskat af Kapitalen. Ved arveberettiget maaidenne

Forbindelse forstaas arveberettiget i Henhold til Slægtskab,

Adoption eller lignende, hvorimod det ikke kan anses for til­

strækkeligt til at bringe denne Bestemmelse til Anvendelse, at

Rentenyderen ved Testamente har indsat den til Kapitalen

berettigede til sin Arving eller betænkt ham med et Legat.

Heller ikke er det for at bringe Bestemmelsen til Anvendelse

tilstrækkeligt, at der efter de foreliggende Forhold er en vis

Mulighed for, at Kapitalen kan komme til at tilfalde en Person,

der er arveberettiget efter Rentenyderen. Det maa kræves, at

de med Hensyn til Kapitalen trufne Dispositioner direkte gaa

ud paa, at den skal tilfalde en saadan Person; men er dette

Tilfældet, udelukkes Reglens Anvendelse paa den anden Side

ikke derved, at der i Tilfælde af særlige Eventualiteter, f. Eks.

den principalt indsatte Persons Død, maatte være truffet andre

Dispositioner over Kapitalen.

4. Brugsrettigheder eller Krav paa periodiske Ydelser af

offentlig eller privat Natur, der er tillagt enkelte Personer

for Livstid eller kortere Tid, saasom Ret til Pension, Liv­

rente, Overlevelsesrente, Annuitet, Klosterhævning, Fri­

bolig, Aftægtsydelse, Ydelse i Følge Forsikring for Ulykkes­

tilfælde o. desl. (Lovens § 12 Nr. 3).

Forudsætningen for, at en Formuerettighed kan anses fri­

taget i Henhold til denne Bestemmelse, er, at den er tillagt en

eller flere bestemte Personer, saaledes at den ikke kan falde i

Arv eller paa anden Maade overdrages.

Artikel 12.

V æ r d s æ t n i n g e n a f F o r m u e n .

Ved Beregningen af den skattepligtiges Formues Værdi

ansættes de Genstande og Rettigheder, der i Følge Artikel 10,