597 / 846
1903.
534
12 Dec. jfr. Artikel 11, ere Skattepligt underkastede, til den Værdi,
som de have for enhver Besidder, eller til deres Salgsværdi, og
den eventuelt højere Værdi, som en Ting maatte have for Ejeren
paa Grund af særlige personlige Forhold, vil derfor være at
lade ude af Betragtning.
For øvrigt bliver der ved Ansættelsen at følge neden-
staaende Regler:
1. Faste Ejendomme, hvad enten de anvendes til Land-,
Skov- eller Havebrug eller til Beboelse for Ejeren eller til
Udleje eller helt eller delvis til Næringsbrug, sættes til den
Værdi, hvortil de i Henhold til Lov af 15de Maj 1903 om
Ejendomsskyld ere vurderede, med Fradrag af Værdien
af Arvefæsteafgifter og andre Byrder, hvortil intet Hensyn
er taget ved Vurderingen til Ejendomsskyld (Lovens § 14
Nr. 1).
Ved Beregningen af dette Fradrag vil Værdien af Arve
fæsteafgifter og deslige stedsevarende Byrder, der gaa ud paa
en aarlig Ydelse, kunne ansættes til det 25-dobbelte af Ydelsens
aarlige Beløb. For andre Byrders Vedkommende maa Fra
draget ansættes til det Beløb, hvormed den paagældende Byrde
kan antages at have forringet Ejendommens Værdi i Handel og
Vandel. Til den Værdi for Ejendommen, som herefter ud
kommer, lægges Værdien af den Ejeren tilhørende Besætning,
Inventar, Maskiner og andet Driftsmateriel, medens de Fra
drag, der i Henhold til Lov om Ejendomsskyld i visse Tilfælde
finde Sted ved Beregningen af denne Skat, ikke komme i Be
tragtning.
Bestaar en Landejendom af flere i Henhold til Lov om
Ejendomsskyld § 2, 3die Stykke, særskilt til Ejendomsskyld
ansatte Dele, sættes den til den Værdi i Handel og Vandel, som
Ejendommen har som samlet Ejendom (Lovens § 14 Nr. 1).
Ved Anvendelsen af denne Bestemmelse kan der ikke
uden videre gaas ud fra, at alle de samme Ejer tilhørende
Grundejendomme paa Landet udgøre en Landejendom. For
at Bestemmelsen kan finde Anvendelse, maa det kræves, at de
paagældende Ejendomme efter samtlige foreliggende Om
stændigheder kunne betragtes som et samlet Hele, og ved Af-