Previous Page  599 / 846 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 599 / 846 Next Page
Page Background

1903.

536

12 Dec. løbne Regnskabsaar, for saa vidt den sidstnævnte Sum ikke

paa Grund af ekstraordinære Afskrivninger eller af andre

Grunde maa antages i væsentlig Grad at afvige fra Skibets

virkelige Værdi.

3. Varer, Raastoffer og andet Løsøre, saasom Landbrugeres,

Skovbrugeres og handlendes Beholdninger af Produkter

og andre Genstande, bestemte til Salg, samt Haand-

værkeres og Fabrikanters Lagere af Raastoffer og færdige

Varer, ansættes til deres Værdi i Handel og Vandel (Lovens-

§ 14 Nr. 4).

Som Vejledning ved Værdiansættelsen af Løsøregenstande

vil der kunne ses hen til den Sum, hvorfor de ere forsikrede.

Er Løsøre, som er Skattepligt underkastet, forsikret under et

med Løsøre, som ikke medregnes til den skattepligtige Formue,

fastsættes ved et Skøn, hvor stor en Del af Forsikringssummen

der kan antages at svare til de skattepligtige Løsøregenstandes

Værdi.

I øvrigt vil der paa samme Maade som foran anført med

Hensyn til Værdiansættelsen af Skibe efter Omstændighederne

kunne ses hen til den Værdi, hvormed de paagældende Gen­

stande eller Beholdninger ere anførte i den skattepligtiges

Regnskab for det sidste Regnskabsaar, for saa vidt den opførte

Værdi ikke paa Grund af ekstraordinære Afskrivninger eller

af andre Grunde maa antages i væsentlig Grad at afvige fra de

paagældende Tings virkelige Værdi.

4. Indskud i Banker og Sparekasser ansættes til det Beløb,

hvormed de ere bogførte i Bankens eller Sparekassens

Bøger. Udestaaende Fordringer ansættes til deres paa­

lydende Værdi, medmindre der foreligger Omstændigheder,

som lade antage, at den paagældende Fordrings Salgs­

værdi er forskellig fra dens paalydende Værdi.

Kan en Fordring ikke inddrives, f. Eks. paa Grund af

Debitors manglende Betalingsevne, medregnes den ikke (Lo­

vens § 14 Nr. 3), hvorimod den Omstændighed, at en Fordring

endnu ikke er forfalden, f. Eks. fordi der er indrømmet Debitor

Henstand eller en vis Tids Uopsigelighed, som foran bemærket

i Artikel 11 Nr. 3, ikke bevirker, at Fordringen kan lades ude