652 / 846
589
1904.
Arvefæsteafgift er det udtalt, at man under Hensyn til29Febr.
Opkrævningsomkostninger m. v. og for Tiendens Vedkom
mende tillige til Tiendelovens Afløsningsregler ikke skønner,
at der som almindelig Regel vil kunne gaas ud fra, at Veder
lagssummen for Retten, jfr. Lovens § 14 Nr. 5, kan ansættes
til 25 Gange Afgiftens aarlige Beløb.
11.
Indfæstning, der som udtalt i Vejledningens Ar
tikel 8 B., sidste Stykke, maa medregnes med sit fulde Beløb
til Indkomsten i det Aar, hvori den oppebæres, maa lige
som anden Kapital medtages ved Opgørelsen af den skatte
pligtige Formue, for saa vidt og i det Omfang, hvori den
er i Behold paa det Tidspunkt, der lægges til Grund for
Ansættelsen.
12. Naar en Gæld amortiseres, f. Eks. et Kreditforenings
laan, kan ved Formuens Opgørelse kun fradrages det Beløb,
som Restgælden udgør paa det Tidspunkt, da Opgørelsen
finder Sted.
13.
En skattepligtig, der driver Erhvervsvirksomhed
i flere Kommuner, skal kun indgive een Selvangivelse, om
fattende hele sin Indkomst, nemlig til Ligningsmyndigheden
i den Kommune, hvor Skatteansættelsen i Medfør af Lovens
§ 22 skal finde Sted.
14.
Naar Vurderingerne til Ejendomsskyld ikke ere
tilendebragte i en Kommune, og der bliver Spørgsmaal om
at ansætte en Ejendoms Værdi, idet Ejeren ikke har ind
givet nogen Selvangivelse med Hensyn til sin Formue, eller
hans Angivelse efter de foreliggende Oplysninger ikke skønnes
uden videre at kunne tages til Følge, vil Ansættelsen af den
faste Ejendoms Værdi i Overensstemmelse med Lovens § 14
Nr. 1, jfr. Vejledningen S. 27—28 være at foretage efter de
Regler, der ere foreskrevne i Loven om Ejendomsskyld og
Finansministeriets Vejledning til denne Lovs Anvendelse.
Da Ansættelsen foregaar som et Led i den foreløbige An
sættelse af Indkomst og Formue, skulle Vurderingsmændene
for Ejendomsskyld ikke medvirke ved samme, ligesom den
formelle Fremgangsmaade, der er foreskrevet for Vurde
ringerne til Ejendomsskyld, selvfølgelig ikke bliver at iagt-