241 / 502
Børsen.
231
er ubevidst".
Desuagtet fik han for sin Del kun 3 Toppe
Sukker, „som skulde være en Prøve og Foræring14.
Dette Kompagni gav Anledning til Oprettelse af Sukker
huset bag Børsen, men det er forskelligt fra det Afrikanske
Kompagni, der 1652 fik Privilegier og som erhvervede sig
Besiddelser i Landet Fetu i Guinea.
Man ser af disse Foretagender, at Kjøbenhavn i Frede
rik III’s Tid endnu ikke var bleven nogen Handelsstad af
Betydenhed. Handelen paa Østersøen og Norge var vel ret
livlig, men hvad der gik ud over disse Farvande var endnu
kun famlende Forsøg. De eneste Ilandelsgenier, som Tiden
frembragte, var de tydskfødte Brødre Braem og tildels Rente
mester Hem’ik Møller, men det lykkedes dog ikke at skabe
andre Kolonier i fjerne Verdensdele end Tranquebar eller
andre Handelsforbindelser af nogen Varighed. Det var ikke
Kristian IV ’s Skyld, ti han havde den mest levende Interesse
for Handelens Udvikling, men hvad hjalp alle Privilegier,
naar der ikke var nogen stor og dristig Aand, der kunde
benytte dem.
For i Lighed med, hvad der fandt Sted i Udlandets
store Handelsstæder, at samle Handelen om et fælles Midt
punkt. fattede Kristian IV Planen til B ø r s e n , der er Stadens
anseligste Mindesmærke om denne Konge, idet den ved sin
Størrelse, 203 Alens Længde og 33 Alens Bredde, og ved
sin Udstyrelse med de mange udhuggede Figurer, vil gøre
Indtryk paa enhver Forbigaaende. 4. Maj 1619 afsluttede
Kongen Kontrakt med Lorens Stenvinkel og Herman Rolle-
fink om Udførelsen af alt tilhørende Stenhuggerarbejde.
I
Slutningen af Aaret udstædtes derpaa Befaling til de omkring
boende Bønder, der tilhørte Kronen eller offentlige Stiftelser,
om hver at køre 4 Læs Kampesten til Fyld paa Grunden.
Straks i det ny Aar tog man fat paa Arbejdet, og 2 Møller
sattes i Arbejde med at udpumpe Vandet. I Maj 1620 be
gyndte Murmesteren Morten Weichard paa Muren, for hvilket
Arbejde han efter Kontrakt skulde have 2600 Rdl. Kurant.