Previous Page  242 / 502 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 242 / 502 Next Page
Page Background

232

Børsen.

Formodenlig samtidig begyndte Voldmestereu Hans Goldbech

paa Uddybningen af Graven, der ixdgik fra den gamle Ved­

have, der paa Prospekter af Staden indtager det meste af

Pladsen foran Børsens nordlige Ende. Det første Murværk

blev ødelagt ved Indløb af Vand under et Gennembrud af

Dæmningerne, sandsynligvis i Oktober 1620, hvorfor Arbejdet

maatte gøres om.

Sidst i 1621 var man naat over Jorden

med Bygningen, og 1623 var Huset under Tag.

Dets Ud­

seende gjorde imidlertid ikke det forventede Indtryk, og der

blev nu udført Gavle éfter en anden Tegning, end oprindelig

bestemt, ligesom Indgangen indrettedes i anden Etage*); den

vestre Gavl udførtes af Hans Stenvinkel 1624, idet hans

Broder Lorens var død 1619. 1624— 26 opbyggedes Spiret af

Vidt Kragen, dog ikke det, der nu staar, men et aldeles

lignende, der maatte ombygges 17 75— 76, forestillende 4

Drager, der slynger Halerne i hinanden. Den sydlige Gavl

blev først opført 1640 og var ogsaa forsynet med en Op­

gang, der formodenlig oprindelig var af Størrelse som den

vestre, men det antages, at Jakob Madsen, der var Børsens

Ejer 1648— 53, har solgt Grunden til Henrik Møller, der

her opbyggede en Række Huse; det er i alle Fald visst,

at Møller ikke har købt Grunden af Kongen, saa den sikkert

har tilhørt Børsen fra først af. 1645 var der dog Boder mellem

Børsen og Knippelsbro, som Kongen da befalede at lukke

om Aftenen, naar der ringedes af Børsen2). Et Fortov af

bugne Sten blev lagt langs Børsens vestre Side 1627, paa

den østre Side maaske tidligere.

Nedenunder deltes Børsen i 20 Boder til hver Side,

saaledes at hver var forbunden ved en Aabning med den

lige overfor værende.

Ovenpaa var der 36 Kramboder og

et Kontor i hvert Hjørne.

2 brede Gange løb langs med

Opgangen i sin nuværende Skikkelse er først fra 1828—30;

førend den Tid førte en Trappe langs Husets Gavl op til Ind­

gangen, men denne var ikke ældre end 1774; det er uvist,

hvorledes den ældste var.

2) K D. III 259.