Notarius publicus.
235
var Borgmester paa Kristianshavn, Børsen paa 5 Aar for
2000 Rdl. om Aaret, og Kongen forbød paa denne Side
Højbro al Handel af Fremmede, enten Liggere eller andre.-
Det ses, at der da var 10 Bagerboder opførte udenfor Bøi’sen,
hvilke hver gav 16 Mk. aarlig. 1647 maatte Jakob Madsen
endnu give 300 Rdl. mere i aarlig Leje.
I den pengeknappe Tid overdrog Kongen 1647 Korfits
Ulfeldt at søge at afhænde Børsen, og den eneste lysthavende
var igen Jakob Madsen, der sagtens har haft Fordel af sit
Lejemaal.
Han forpligtede sig til ikke at bruge den til
andet end Børs og modtog den i Pant for 50,000 Rdl., der
igen afkortedes i hans Tilgodehavende hos Kongen for ad
skillige Leverancer, bl. a. af Kabelgarn, Tjære og Tømmer
og Bidrag til Kirken S. Anna rotunda; han forpligtede sig
tillige til at paatage sig Opbyggelsen af det 1647 afbrændte
Tøjhus. Afstaaelsen af Børsen blev nogle Aar efter en af
Anklageposterne mod Korfits Ulfeldt.
Jakob Madsen døde
1653 og hans Enke overdrog den 1669 til Kong Frederik III
imod Udlæg i Jordegods, 1002 Tdr. Hartkorn i Fyn, Lange
land og Jylland1).
\
Under Kjøbenhavns Belejring blev Blyet af Karnapperne
borttaget til at støbe Kugler a f2).
Ovenfor er omtalt N o t a r i u s pu b l i c u s .
En saadan
Embedsmænd fremtræder for første Gang ved denne Tid.
24. Avg. 1634 bevilgede Kongen Mag. Valentin, „Notarius
paa Børsen“ , at maatte have den Stue, som var forordnet
til Notariatet, imod at han gav Kongen og Kronen den femte
Del af de Indtægter, der tilkom ham i denne Bestilling3).
Som omtalt skulde han udfærdige alle Kontrakter mellem
Købmænd og Skippere og formodenlig ogsaa være tilstede
ved andre Kontrakter, der vedkom Handelen. Førend den
Tid kendte man ikke til nogen Notar i København, naar
*) G. F. Lassen, Bidrag til Børsens Historie i de første halv
hundrede Aar. 1858. 2) K. D. V 594. 3) Sæl. Reg. X IX 280.