286 / 502
276
Knippelsbro.
betalte Yinterlejepenge. x) Han var altsaa Havnefoged. Baade
paa den ene og den anden Maade kan man i daglig Tale
have talt om Knipsbro, og dette Navn er vedblevet at være
det folkelige Navn, der først over 100 Aar efter trængte
igennem i skriftlige Optegnelser, men da er det allerede for
vandlet fra Knipsbro til det meningsløse Knippelsbro, efter
en Art Folkeetymologi, som om Broen skulde være bygget af
Knipler. Til Broens Vedligeholdelse havde Kongen paalagt
Havnepenge. 21 Feb. 1620 befalede han nemlig Tolderen
Jakob Mikkelsen, at „eftersom vi nu have ladet forfærdige
nogle ny Brokar under den lange Bro over til Kristianshavn,
Havnene og Opskibningen paa begge Sider til Bedste og Be
styrkelse/' skulde han tage de samme Penge af de Skibe, der
laa ved den, som Magistraten i Kjøbenhavn oppebar af Stadens
Havne2). Denne Havneafgift gik siden over til Kristianshavs
Magistrat, og det var derfor Hans Knip kunde lukke Broen.
F ra den Tid, da Broen blev bygget, har man en udateret
Optegnelse: „Hollænderne paa Amager, som menlig om Ugen
bruger og søger Torv her i Kjøbenhavn, kunne og ville til
Broen at holde vedlige med imellem dette og samme Land
udgive aarligen til hver Termin og til hvem de skulle leveres
efter Øvrigheds Befaling Penge 80 Daler Kurant, De danske,
som i lige Maade i Ugen bruge deres Handel og med Torve
varer hidkominer, kunne og ville dertil aarligen udgive Penge
60 Daler, Summa 140 Daler. “
Endnu 1625 befalede Kongen, at enhver Sandbaad i
Kjøbenhavn skulde levere en Ladning Sand til at opfylde
Broen med. 20. April 1656 sluttede Kongen den Overens
komst med Hans Sørensen om Vedligeholdelsen af de 3 Broer
paa Kristianshavn, at ingen Skibe maatte forjtøjes ved
„Amagerbro“ eller dens Fundament under 20 Rdl.’s Bøde
til Hans Sørensen, og den bevirkede Skade skulde desuden
oprettes, ej heller maatte nogen fordriste sig til at
age
større
J) K. D. I. 651. 2) K. D. V. 37.