284 / 502
374
Strid om Accisen.
Magistraten tilføjede, at den og Borgerskabet „søger ikke
andet end at leve i bedste Enighed med alle og enhver i
Kjøbenhavn", og kunde ikke tro, at denne Stads Magistrat
havde givet Jakob v. Ilam Ordre til en saadan Handlemaade.
Kjøbenhavns Magistrat gav sig god Tid og svarede først 3
Maaneder efter, at den ikke vidste, at de paa Kristianshavn
havde Ret til anden Accise end af de Varer, der opskibedes
1
deres Kanal og deres „selv gjorte og bekostede" Havne, og
kun til Havnepenge af de Skibe, der sammesteds overvintrede,
men at Kjøbenhavn var berettiget til hele Strømmen imellem
Sæland og Amager, der havde tilhørt Kjøbenhavn, før Kristians
havn blev grundlagt; af alle Varer, der indlossedes indenfor
Rævshale Søtønde, gaves Havnetold paa Kjøbenhavns Accise
bod, ligesom af alle Varer, der udlossedes paa Strømmen.
De Skibe, der lossede i Kristianshavns Kanal eller gravede
Strømme og hvis Varer oplagdes paa Kristianshavn, betalte
ikke Accise paa Kjøbenhavns Toldbod, men den Ejendom,
som forrige Borgmester Hans Sørensen havde ved Amagerbro
(Knippelsbro), og som det var alle vitterligt at have været
Kjøbenhavns Toldbod1), var bygget i en fri Strøm, som altid
havde henhørt til Kjøbenhavn; alle Skibe, der laa her, havde
altid hidtil upaaanket ydet Accise til Kjøbenhavn.
Hvis
Kristianshavn vilde tilegne sig mere Rettighed til Strømmen,
maatte der haves Kongens udførlige Tilladelse med Alen-
maals Opgivelse, da Strømmen mere behøvede Udvidelse og
Oprydning end Opfyldning. „Efter den Tid lod Magistraten
paa Kristianshavn Magistraten i Kjøbenhavn i Ro for Acci
sen, som blev endeligen ophævet ved Toldrullen", skriver
Resen.
1649 blev Bønderne paa Amager fritagne for her at
yde Bartholomæi Told, eller den Told, der i den gamle
!) Dette Hus er det Hans Knip i sin Tid bebode se S. 275 og 1653
var der Strid om Grunden mellem en tidligere Ejer Jonas
Heinemai’k og Hans Sørensen (K. D. V 361—62).