![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0278.jpg)
'370
Havnene. Strandgade.
skænkede 1651 af Hans Jensen, Handelsmand paa Kristians
havn. A f Kapitaler fik de 1675 Kapital og Rente af en
Bøde, der 1655 blev paalagt en Franskmand Maturin Esuart.
M. Anders Guntzaus Moder skænkede 1658 50 Sletdaler,
der 1676 af ham blev indbetalt med 100 Sldlr.
38. Sept.
1655 skænkede hun, der hed Bodil Madsdatter, Enke efter Hans
Andersen, Borger i Halmstad, 50 Rdl., ligesom hendes afdøde
Mand havde 1653 givet 100 Daler til at bekoste de fattiges
Jordefærd og Begravelse fri uden Betaling. De 50 Daler, som
hun gav, var til at bekoste Kiste og Lagen til et fattigt Lig.
1680 ejede de Fattige 1936 Sletdaler 1 Mk.
I Henseende til borgeidig Næi*ing var H a v n e n e af størst
Vigtighed, men det var ofte vanskeligt at vide, hvor langt
Vedkommende havde Lov til at inddæmme af Stranden. 1635
beskikkedes der en Kommission til at undersøge, hvor vidt
enhver efter Privilegierne kunde tilholde sig i Havnen, og
navnlig havde David Balfour, der her nedenfor nævnes, ikke
alene indtaget af Stranden, men endog tilegnet sig den Del
af Strandgaden, der gik forbi hans Hus1).
S t r a n d g a d e var Kristianshavns Hovedgade, og den
havde endnu i Slutningen af det 17de Aarhundrede det
samme Præg som ved dens Anlæg, at den kun var bebygget
paa den søndre Side, medens Stranden gik op til den nordre.
Enhver Grundejer i Strandgade havde Fortovsret til den Del
af Stranden, der var udenfor hans Grund, altsaa paa den
anden Side af Gaden, og dette var af en umaadelig Betyd
ning for Kristianshavn, idet der var anlagt ligesaa mange
„Havne
11
eller Lossepladser, som der var Grunde. Ved disse
Havne var det, at Kristianshavn fik sin første Erhverv. Det
er af Interesse at se disse Havne i Forhold til Nutiden, og
vi vil derfor betragte de forskellige Grunde i Strandgade
noget nærmere, idet vi gaar ud fra de nu brugelige Gade-
*) K. D. V 181.